Birgittinerordenen

Birgittinerordenen En svensk-dansk-polsk forbindelse

Birgittinerne, Den Hellige Forløsers Orden, er en nonneorden, der blev grundlagt i 1370 af Birgitta Birgersdotter (senere kaldet Birgitta af Vadstena (1303-1373)), der var af svensk stormandsslægt både på fædrene og mødrene side. De første klostre var fælles nonne- og munkeklostre, dvs. med fælles kirke, men adskilte beboelsesbygninger. I de birgittinerklostre, der stadig eksisterer, virker dog kun nonner.

Birgitta havde visioner om at udbrede ideen om menneskets ædelmodighed og ideen om folkenes forening i stedet for magthavernes retfærdighed, der var fremtvunget ved hjælp af sværdet. Ud fra sine tanker om et retfærdigt, kristent samfund påvirkede hun både konge og politik i Sverige og tog initiativer til at mægle i europæiske konflikter.

I Danmark opstod der birgittinerklostre i Maribo og Mariager.
I Polen nedsatte ordenen sig først i Gdańsk (i 1394) og siden i Lublin.

Dronning Margrethe I var tilhænger af de principper, som birgittinerne stod for, og virkede personligt for, at ordenen fik oprettet klostre, først i Skandinavien og siden i Pommern. Hendes efterfølger, Erik af Pommern, bevirkede gennem sine familiemæssige kontakter, at birgittinerordenen fik fodfæste i Bayern og i England.
Dronning Margrethes engagement i opbygningen og udbredelsen af den nye orden stod i forbindelse med hendes opvækst, hvor hun i en periode var nært knyttet til Birgittas familie. Birgittas ideer havde givetvis også indflydelse på Margrethes politiske indsats, der kulminerede med vedtagelsen af Kalmar-unionen i 1397, hvor de tre nabolande: Danmark, Norge og Sverige blev sluttet sammen under én regent. Ifølge unionsreglerne skulle angreb udefra på ét af landene opfattes som angreb på alle lande.

Margrethe var kun et barn, da hun blev bortgiftet til den norske konge, Haakon. Mens hendes mand var optaget af at føre krig, opholdt Margrethe sig i Sverige hos Birgittas datter, Märta, hvor hun voksede op sammen med Märta’s datter, Ingegerd. I dette hjem modtog hun en streng, kristelig opdragelse.
Da Margrethe var 16 år, flyttede hun til Oslo og boede herefter hos sin mand på det norske kongeslot. Da kong Haakon ofte var borte fra hjemmet, overtog Margrethe mange af hans forpligtelser vedr. slottets drift.

Én af dronning Margrethes mange fortjenester var, at hun fremmede en proces inden for kirken, der endte med pave Bonifacius IX’s helgenkåring af Birgitta i 1391. Udbredelsen af Birgittas ideer i middelalderen i form af spredning af viden om helgener havde udover den åndelige betydning også politisk betydning, og det var tanker og ideer, der stammede fra det fjerne nord og herfra bredte sig over hele Europa.

Både Birgitta og hendes mand Ulf var meget troende mennesker. Der var otte børn i ægteskabet. Birgitta og Ulf tog på pilgrimsrejser til berømte hellige steder i udlandet, således til Santiago de Compostela i Spanien. Mens de var i Spanien fik Birgitta kendskab til cistercienserordenens klosterregler. Under rejsen til Spanien blev Ulf syg og i 1344 døde han. Efter sin mands død begyndte Birgitta at få åbenbaringer, som hun skrev ned, og som senere blev udgivet. Hun ville indstifte en ny klosterorden og grundlægge et kloster i Vadstena i Sverige for både nonner og munke. Birgitta var meget modig og direkte, når det gjaldt om at udtrykke sine tanker, både af religiøs og politisk art.

I 1349 rejste Birgitta til Rom for at få pavens tilladelse til at oprette den nye orden. Paven boede på dette tidspunkt ikke i Rom, men i Avignon i Frankrig. Birgitta arbejdede intensivt på at få paven til at flytte tilbage til Rom og på at få sin nye klosterregel godkendt. Først i 1370 godkendte pave Urban V birgittinerordenen (Den Allerhelligste Forløsers Orden).

Efter Birgittas død i Rom i 1373 førte hendes børn Katarina og Birger hendes jordiske levninger til Vadstena. Syv måneder varede turen gennem Europa. Kisten blev bragt op over Alperne til Gdynia i Polen og herfra med båd til Öland og videre til Söderköping. Gennem Östergötland blev kisten båret i procession til Vadstena. Der findes mange beretninger om de mirakler, der indtraf undervejs: blinde, der fik deres syn igen og lamme, der fik deres førlighed tilbage.

Klostret i Vadstena blev formelt grundlagt i 1346 (hvor kong Magnus Eriksson testamentarisk skænker Vadstena kongsgård til et kloster), men reelt først indviet i 1384, da det blev velsignet af biskoppen afLinköping. Birgittas datter, Katarina, blev klostrets første abbedisse.
Omkring 1500 var der 25 klostre under birgittinerordenen i Europa.
Da klostret i Vadstena i 1594 blev indtaget og plyndret af Karl, hertug af Södermanland (senere Karl IX), flygtede abbedissen Katarina Olofsdotter og de fleste af nonnerne til birgittinerklostret i Gdańsk.

Den kvindelige gren af ordenen kom – som ovenfor nævnt – til Gdańsk i Polen i 1394; den mandlige gren kom først til Polen i 1440. Udover Gdańsk var der et kloster i Lublin. Kong Władysław Jagiełło grundlagde en kirke i Lublin, tilegnet den Sejrrige Gudsmoder, som tak for sejren over korsridderne, hvis nederlag var blevet forudsagt af den hellige Birgitta, og kongen overdrog kirken til Birgittas åndelige døtre, birgittinerordenen.
De mandlige klostre i Polen blev opløst i 1596, de kvindelige klostre i det 19.årh. Birgittinerne blev igen aktive i Polen i 1990’erne.

Den polskfødte pave Johannes Paul II udnævnte den 1.oktober 1999 den hellige Birgitta samt den hellige Katarina af Siena og den hellige Edith Stein til skytshelgener for Europa for, som han sagde, at “understrege den store rolle, som kvinder har spillet og spiller i kontinentets kirkelige og verdslige historie helt op til i dag”. Om den hellige Birgitta sagde paven, at hun “helligede sig Gud efter til fulde at have opfyldt sit kald som hustru og moder, og hun gennemrejste Europa fra nord til syd, idet hun ustandseligt kæmpede for en forening af de kristne folkeslag.”

Udarbejdet af MTS og CNS på grundlag af bl.a.:
E. Kjersgaard “Kjersgaards Danmarkshistorie”.
Den heliga Birgitta
Birgitta af Sverige
Życiorysy świętych patronek
Litteratur iøvrigt:
A Brigittine Document from the Florentine Paradiso. Written at Vadstena,1397
St.Birgitta of Sweden and her Revelaciones
Birgittastiftelsen
Abbey of Vadstena
Sancta Birgitta
Birgitta “den heliga” Birgersdotter