Historie og udstrækning:
Bieszczady Nationalpark (29202 ha) omfatter en del af det polske Vestlige Bieszczady; parken ligger i Podkarpacie Amt, i kommunerne Lutowiska og Cisna, dvs. i det yderste sydøstlige hjørne af Polen. Parken blev oprettet i 1973 og omfattede på det tidspunkt kun et område på 5725 ha. Ved udvidelsen i 1989 til 15710 ha kom den til at omfatte næsten alle “poloniny” (dvs. de karakteristiske bjergenge) samt Karpater-urskoven med dens bevoksning af bøg og gran. I 1990 skete en ny udvidelse til 27064 ha.
Naturtyper og reservater:
Bieszczady Nationalpark udgør også den centrale del af det første europæiske, treparts- (polsk-slovakisk-ukrainske) reservat, nemlig det Internationale Biosfærereservat “Østkarpaterne”, og parken er et af de fåtallige bjergområder i Europa med en velbevaret lokal plantebestand og fauna.
Over 80% af parkens areal er dækket af skov. Oftest er der tale om udstrakte skovområder med bøg eller en blanding af bøg og gran, og derudover er der indtil i dag bevaret dele af skove i deres urtilstand.
Den øvrige del af parken udgøres af de i dette bjergområde karakteristiske bjergenge, kaldet poloniny, samt skovløse områder, der strækker sig langs floddalene.
Flora:
I nationalparken har man optalt omkring 760 arter af karplanter, hvoraf tæt ved 30 arter er stkarpatiske og andre 60 er højfjeldsplanter. Af de mest interessante østkarpatiske planter kan man på bjergengene finde Viola dacica fra violfamilien, ianthus compactus (en nellikeart), østkarpartisk tidsel, bjergskorzonér såvel som Kotschy’s kornblomst (chaber Kotschy’ego). Derudover er der i parken eskrevet over 300 arter af lav, over 200 mosarter og nær ved tusind svampearter.!http://www.spangshus.dk/turist/carynska3b.jpg!*Fauna:*Bieszczady ationalpark er også reservat for mere end 200 arter af hvirveldyr, heriblandt så sjældne pattedyr som den brune bjørn, ulv, los, bison og bæver.I 1993 egistrerede man i parken ca 80 hjorte, 25 rådyr, 25 vildsvin, 4 ulve, 4 losser, 20 ræve, en snes vildkatte og 2-4 bjørne, sandsynligvis tilvandret fra det reservat, der grænser op til parken, og hvor der lever ca. 20 eksemplarer. I Bieszczady Nationalpark får de en chance for at overleve, men det strenge forbud mod jagt på bjørne respekteres kun i Polen. Slovakkerne driver jagt på bjørne i bestemte sæsoner, og ukrainerne betragter bjørnen som et skadedyr og praktiserer afskydning året igennem.
Fra listen over de ca. 150 fuglearter i parken kan nævnes kongeørn, lille skrigeørn, sort stork, hvidrygget spætte, stor hornugle, slagugle og bjergpiber.
Vort kendskab til insekter og andre hvirvelløse dyr i parken er mindre udstrakt, men det samlede antal arter anslås til mellem 6000 og 10000. Der skal her gøres specielt opmærksom på den især i bøgeskovene forekommende, meget smukt farvede Rosalia alpina af træbukkearten (på tysk: Alpenbock).
Turisternes adgang til nationalparken:
Vandreture:
Ture til fods på afmærkede stier er en af de mest foretrukne former for turisme i parken. Et udmærket net af turiststier med en samlet længde på ca. 150 km giver mulighed for at dyrke denne aktivitet.
Naturvejledning:
Afmærkede vandrestier i forbindelse med uddybelse af kendskabet til af naturen. Med dette formål er der ude i terrænet etableret en række pædagogiske naturstier, f.ex. Wolosate – Tarnica eller Suche Rzeki – Smerek. Til hver af disse hører en vejledning i bogform med skitser og illustrationer.
Hesteturisme:
I Bieszczady Nationalpark er turistaktiviteter som ridning og lignende hovedsagelig knyttet til Stutteriet til Fremme af Avlen af Hucul-heste (Stadnina Zachowawczej Hodowli Konia Huculskiego) i Wolosate. Gæsterne tilbydes her rideinstruktion, korte udflugter på hesteryg i omegnen, længere rideudflugter (over flere dage), kørsel med hestevogn og om vinteren med slæde. På nationalparkens område og i nærheden heraf findes 142 km afmærkede ridestier, i tilknytning til hvilke der er indrettet et antal stalde og rastepladser. Stutteriet i Wolosate underviser i ridning i eget ridehus – såvel for enkeltpersoner som grupper af turister.
Cykelturisme:
På nationalparkens område er cykling kun tilladt på de offentlige veje samt på visse skovveje med en mere fast overflade – specielt udpeget af parkopsynet. Under hensyntagen til denne populære aktivitetsform er der etableret særligt afmærkede cykelstier i de naturparker, der støder op til nationalparken.
Skiturisme:
På nationalparkens område er der kun mulighed for at dyrke styrtløb ét sted, nemlig ved Ustrzyki Górne. Af hensyn til beskyttelsen af naturen planlægges der ikke etablering af nye pister, hverken på parkområdet eller på de områder, der støder direkte op til parken. Derimod er det muligt at stå på ski på visse turiststier og skovveje.
(Hovedcentret for vintersport i Bieszczady er Ustrzyki Dolne i den nordlige del af området).
Nationalparkens adresser:
Administrationen: Bieszczadzki Park Narodowy, Ustrzyki Górne, 8-714 Ustrzyki GórneInformationscenter og Pædagogisk center:Bieszczadzki Park Narodowy, Lutowiska, 38-713 Lutowiska, tlf. +48-13 4610350, fax 48-3 4610351, E-mail: oie@oie.bdpn.pl museum og Videnskabeligt center:Bieszczadzki Park Narodowy, ul. Belzka 7, 38-00 Ustrzyki Dolne.
Bieszczady er det helt rigtige rejsemål for turister, der værdsætter stilheden, freden og den smukke natur.
Bieszczadzki Park Narodowy
Bieszczady Forestry Railway
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software