Udsigt over Nykøbing Mors, set mod nordøst. På den anden side af sundet ses Salling og øen Fur. – joost j. bakker, Nykøbing Mors, CC BY 2.0
9.134 (2020)
Hovedbyen på Mors ligger på østsiden af øen. En bro over Sallingsund forbinder byen med halvøen Salling.
Den gamle bydel ligger på den lave bred, mens den nyere del er beliggende på et mere bakket terræn.
Nykøbing Mors nævntes første gang som købstad i 1299, men præcist hvornår købstadsprivilegierne var blevet tildelt, vides ikke med sikkerhed.
Tilsyneladende havde byen en god handel i 1500-tallet, men herefter gik det tilbage. Først fra 1800-tallet blomstrede økonomien igen.
Den overvejende industri er fødevareindustrien, herunder ikke mindst fiskeri efter og forarbejdelse af muslinger.
Dueholm Kloster. – I, Hubertus45, Nykøbing Mors – Dueholm Kloster, CC BY 3.0
Dueholm Kloster
Klosteret blev oprettet af Johannitterordenen i 1370. Hovedbygningen stammer fra omkring 1450. Udover klosteret er der ikke bevaret noget af den gamle arkitektur i byen på grund af flere omfattende brande i tidens løb.
Rådhuset
fra 1847
Kirken
fra 1891 er bygget på stedet for den middelalderlige kirke. Nogle elementer fra den gamle kirkebygning er indarbejdet i den nuværende kirke. De personer der ses på alterbilledet er portrætter af byens borgere. Billedet er malet af August Jerndorff i 1892.
Morslands Historiske Museum
i Dueholm Kloster
Støberimuseet
med bl.a. en stor samling af brændeovne.
Aksel Sandemose (1899-1965)
Forfatteren var født i Nykøbing Mors.
Jesperhus Blomsterpark
lige syd for Nykøbing omfatter udover den største blomsterpark i Danmark også en zoo og et feriecenter.
Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software