Læsø


Læsø Museumsgård. – Nol Aders, Læsø-Museum-38, CC BY-SA 3.0

Indbyggertal

1.764 (2021)

Beliggenhed og natur

Øen Læsø er beliggende i Kattegat ud for Vendsyssel. Farvandet mellem Vendsyssel og Læsø kaldes Læsø Rende. Der er to havne: i nordøst Østerby Havn, i nordvest Vesterø Havn.

Der er en ganske lille flyveplads på Læsø, beliggende midt på øen.

Historie

I middelalderen og ogå i nyere tid var fremstilling af salt den vigtigste indtægtskilde på Læsø. Man ved at saltsydningen fandt sted allerede i 1300-tallet og formentlig også langt tidligere. Man har fundet spor af ialt 1500 saltsyderier.
Senere blev øens hovederhverv fiskeri, også langt op i 1900-tallet. Men siden er turisme og erhverv forbundet med turisme blevet vigtigere.

Turistattraktioner

Læsø Museum
Læsø Museum består af fem afdelinger rundtom på øen.
Museumsgården har det traditionelle tangtag og den firlængede gård er i stor udstrækning bygget af træ fra skibe, der er grundstødt ved Læsø. Den stubmølle, der står ved museumsgården, stod oprindeligt ved nabogården. Den er én af de over 70 stubmøller, der tidligere fandtes på øen.

Tangtage
Tangtagene på Læsø er en attraktion, der tiltrækker mange turister.

Museumsskibet FN 162 Ellen
Museets snurrevodskutter er bygget i 1906 på Dolmers skibsværft i Vesterø på Læsø.

Læsø Saltsyderi
Her er 2 saltsydehytter, rekonstruktioner af saltsydehytter fra middelalderen. Her kan besøgende få fortalt om denne for øen så vigtige industri og man kan selv prøve at hælde salt grundvand i et sydekar og opvarme det for at udvinde saltet.
Det vil sige, at der stadig foregår saltsydning, og besøgende kan på stedet købe salt med hjem.

Hedvigs Hus
Huset er et af de få huse, der stadig er dækket med tang. Huset har været bolig for en mindrebemidlet familie. Både det ydre og interiøret er bragt tilbage til husets udseende fra omkring 1850. Læsø Museum erhvervede huset i 1994.

Lokalhistorisk Arkiv
På øens lokalarkiv opbevares bl.a. kopier af kirkebøger, folketællinger, tingbøger, skøde- og panteprotokoller, og en stor fotosamling.

På Læsø er der en del sommerhuse, flere hoteller, vandrerhjem og to campingpladser.

Indkvartering

Booking.com

Andre internetsider og kilder

VisitLæsø

Kort
Læsø
Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software