Hanstholm


Hanstholm havn. – Benjaminhuck, HafenHanstholm, CC BY-SA 3.0

Afstande i km (luftlinje)

55 km ø, 39 km ø, 43 km sø, 38 km sø, 18 km s, 52 km sv

Indbyggertal

2.136 (2020)

Beliggenhed og natur

Hanstholm ligger på Danmarks nordvestligste punkt ud til Nordsøen.
Byen er placeret på en høj kalkskrænt med en vidstrakt udsigt og en enestående port til Nationalpark Thy.
Sydøst for Hanstholm ligger Thisted Lufthavn.
Der er flere campingpladser i og nær Hanstholm

Historie

Hanstholm var oprindeligt et fiskerleje ved navn Hansted.
Havnen:
Helt afgørende for stedets fremvækst til en by var anlæggelsen af en havn.
Den første beslutning herom blev taget i 1917. Da Hanstholm jo egentlig var et ret udsat sted, hvad angår vejr og vind og havstrømme, tog det lang tid før planen blev realiseret. Først efter besættelsen under 2.verdenskrig, der også satte sine spor i Hanstholm med anlægget af en tysk fæstning, lykkedes det efter flere forsøg at bygge en havn, der blev et stort skridt mod den by, vi kender i dag.
Hanstholm Havn blev indviet den 8. september 1967 efter en byggeperiode på syv år. Både byen og omegnen nød godt af den udvikling, som havnen satte i gang. Hanstholm ligger tæt på vigtige fiskepladser i Nordsøen. Der er mange virksomheder knyttet til havnen indenfor brancher som bl.a. fiskeauktion, forarbejdning, eksport og transport. Havnen tegner sig for over 2300 arbejdspladser i Thisted kommune, som Hanstholm nu hører under.
Den første færgerute mellem Hanstholm og Kristiansand bliver en realitet i 1979. Smyril Line åbner en færgerute med sejlads mellem Hanstholm, Færøerne, Norge, Island og Shetlandsøerne i 1983. I 2006 påbegyndes en færgesejlads fra Hanstholm til Kristiansand. Samme år bliver havnens kajer ombygget, og havnen bliver uddybet til 9 meter vand. I 2020 er havneudvidelsen gennemført. Der er nu kommet nye ydermoler, en øget vanddybde, et nyt havnebassin, ekstra kajkapacitet og et stort baglandsareal.

Fæstningen Hanstholm
Under besættelsen af Danmark i 2.verdenskrig besluttede tyskerne at opstille et kystbatteri ved Hanstholm i september 1940. Stillingen havde til opgave at forhindre fartøjer i at sejle fra Skagerak ind i Kattegat. Det skulle ske i forening med et andet batteri, der var opstilllet ved Kristiansand i Norge. Batteriet rådede over 4 38 cm kanoner, der havde hver sin kanonbunker. Kanonerne i Hanstholm havde en rækkevidde på 55 km. Hertil hørte 6 ammunitionsbunkere der var forbundet med kanonstillingerne med en smalsporet jernbane. Dette samt nogle radarstationer kaldtes Hanstholm II. Mod syd lå et mindre batteri. Mod sydøst og sydvest var der kystbatterier ved Vigsø og Klitmøller. Hele området var stærkt befæstet med bunkere. herunder hospitalsbunkere, luftværnsstillinger, panserværnskanoner og pansergrave.
Hele anlægget er blevet kaldt Fæstningen Hanstholm (Festung Hanstholm).

Turistattraktioner

Bunkermuseum Hanstholm
Bunkermuseum Hanstholm er et museum omhandlende Fæstningen Hanstholm, som tyskerne anlagde under 2.verdenskrig. Museet består af 3 dele: En 2500 m² stor kanonbunker (nr. 3 á 4), en 1000 m² stor museumsbygning og et frilandsmuseum på 20 hektar, med ca. 25 åbne bunkere og en 1,2 km lang fungerende smalsporet 60 cm jernbane.


Tyske 15 cm kanoner ved Bunkermuseum Hanstholm. – Morten Jensen from Randers, Denmark, Hanstholm Bunker museum (14861795295), CC BY 2.0

Hanstholm Havn (se ovenfor under: Historie)

Hanstholm Fiskeauktion
er Danmarks førende fiskeauktion. Der omsættes på fiskeauktionen årligt mere end 40.000 tons konsumfisk. På fiskeauktionen sælges f.eks mørksej, kuller, kulmule, havtasker, rødspætter, torsk, Østersø-torsk mv.
Husk varm påklædning og varme sko, da det er koldt i lokalet – hele året. Al færdsel er på eget ansvar.

Hanstholm Fyr
Fyret i Hanstholm udlejer tre lejligheder til private og turister. Lejlighederne ligger på 1. sal i fyrkomplekset. De klassiske gule bygninger udgør hjertet af et område, hvor du kan færdes frit i både have, skov, stisystemer og klitplantage. Om end du kommer for at holde ferie, for at søge arbejdsro eller for at opleve områdets kultur og natur er Fyret det perfekte bud på et anderledes værested. Hanstholm Fyr ligger på Hanstholm Knuden – med udsigt over Nordsøen mod vest og Nationalpark Thy mod syd. Fyret blev opført i 1843 og var dengang verdens kraftigste af sin slags. I dag lyser fyret stadig, selvom moderne navigationssystemer principielt set gør fyret overflødigt.

Omegnen

Hanstholm Vildtreservat
Området rummer et rigt dyreliv. Sjældne fuglearter yngler her, og store bestande af krondyr holder til på de uforstyrrede arealer. På grund af fredningen er der begrænset adgang, og i ynglesæsonen må man nøjes med at betragte landskabet lidt på afstand. Hanstholm Vildtreservat består af lyngklædte klitter, så langt øjet rækker, kun afbrudt af bjergfyr, der blev plantet som et led i kampen mod sandflugten. Indtil 1930 var arealet opdelt i en mængde parceller, ejet af bønder og husmænd og brugt til græsning og jagt. I 1930’erne opkøbte staten jorden, jagt blev forbudt, og i 1949 blev vildtreservatet oprettet.

Ræhr Fiskepark
Ræhr Fiskepark er beliggende ved Thy Mini-Camping i et dejligt naturområde. I den 10.000 m2 store sø, kan der fiskes efter ørreder.
Ved søen findes der toilet, bad, køkken, bord/bænke, renseplads, vareautomat fiskegrej og drikkevarer.

Vigsø Kirke
Kullet landsbykirke, ældste del fra romansk tid (1100-tallet). Særpræget altertavle af træ som viser himmerigets port. Kirken er indviet til Skt. Peter. Kirken består af skib, kor, våbenhus og klokkegalge. Koret har blytag, mens resten af kirken er tækket med tegl.

Klitmøller
ved Nordsøen er i dag kendt vidt og bredt for kystens særligt gode betingelser for surfing. Fra kysten kan man betragte surfere, der kaster sig selv og brættet rundt i vind og bølger.

Hjardemål Klit
øst for Hanstholm. Hjardemål Klitplantage ligger syd og vest for landsbyen Hjardemål Klit. Madsbøl Klitplantage ligger helt ud til kysten nord for Hjardemål Klitplantage. Plantagerne har deres største udstrækning øst til vest.
Hjardemål Klitplantage deles i en østlig og en vestlig del af Klitvejen, som er den samlende vejforbindelse mellem skovene i området og udgør den sydøstlige afgræsning af Madsbøl klitplantage. Arealerne til Hjardemål Klitplantage er primært erhvervet i perioden 1911-1920. Sidenhen er der løbende erhvervet yderligere arealer helt frem til 1988. Der er ret ensartede højdeforhold i hele området, bortset fra arealer med gamle vandreklitter, som når op til 23-27 m.o.h.

Indkvartering

Booking.com

Andre internetsider og kilder

VisitThy. Hanstholm
Hanstholm Havn
Bunkermuseum Hanstholm
Bent Bågøe Anthonisen: Hanstholm-fæstningen – Nordeuropas største fæstningsanlæg fra 2. verdenskrig, Bollerups Boghandel, 1985.

Kort
Hanstholm
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software