Bjerglandskab på Suðuroy. – Eileen Sandá, Lopranseiði and Kirvi a Mountain in Suðuroy and the Cliff Beinisvørð, CC BY-SA 3.0
Suðuroy (Sønderø) er den sydligste og én af de vigtigste øer.
Der er adskillige bygder; fra nord: Sandvik, Hvalba, Trongisvágur, Tvøroyri, Froðba, Øravík, Famijin, Hov, Porkeri, Vàgur, Lopra, Sumba m.fl.
Der går færge fra Tórshavn til Tvøroyri.
Der er også mange floder (åer) på øen: Stórá, Tormansá, Gjógvará, Áin Mikla, Hovsá, Dalsá, Myllá, Svínadalsá, Sandvíksá, Vatndalsá.
Arkæologiske fund på Færøerne antyder der har været to perioder med bosættelse før nordmændenes ankom, den første bosættelse er foregået mellem 400 og 600 e.Kr., og den anden fandt sted mellem 600 og 800 e.Kr. Man mener, at irske og skotske eneboermunke var de første, der bosatte sig fast på Suðuroy. Der findes flere spor fra de første bosættere. Myterne fortæller, at de kom i skindbåde fra Skotland, Orkney og Shetlandsøerne. Der er fundet spor fra de første bosættere ved Akraberg i form af højryggede agre. Der er også fundet spor i Sumba, Mýrubyrgi, Hov, Froðba og ved Hvalba.
Et sagn, som fortælles i Suðuroyarsagnir går ud på at Froðba skulle være den ældste bygd på Færøerne og at navnet skulle gå tilbage til navnet på en dansk konge, Frode, der gik i land her og byggede en gård ved det senere Froðba.
Omkring år 700 bosatte keltiske munke sig på Suðuroy. Det menes at munkene blev fordrevet og flygtede i 795. De første vikinger på Suðuroy kom antagelig fra Norge via Shetlandsøerne, Orkneyøerne, Hebriderne og Isle of Man omkring 800.
Beinisvørð
Beinisvørð er et 469 m højt fjeld på det sydvestlige Suðuroy mellem Sumba og Lopra. Det er et af Færøernes mest kendte fuglefjelde med tusindvis af rugende fugle.
Øen er hjemsted for den maleriske dal Hvannhagi, stejle klipper og charmerende byer.
Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software