- spangshus online - Turist i Polen Lubusz-regionen
Żary

Jesu Hjertes Kirke i Żary

Afstande i km.:Berlin 186 nv., Zielona Góra 47 nø., Nowa Sól 51 nø., Bytom Odrzański 57 nø, Żagań 16 ø., Olszyna (grænse) 30 v., Lubsko 20 nv., Wrocław 175 sø, Zgorzelec 75 s.

Indbyggertal: ca. 40.000.

Beliggenhed og historie

Byen Żary ligger i den sydlige del af den nuværende Lubusz-region (Województwo Lubuskie) - i det tidligere sorbisk-schlesiske grænseland. Det er den største og vigtigste by i den polske del af Lausitz-området.
Navnet "Zara" går sandsynligvis tilbage til en lille, selvstændig slavisk stamme og findes første gang i Thietmar-krøniken fra 1007. Området hørte tidligt i middelalderen under Markgrevskabet Lausitz og de schlesiske Piast-fyrster. Købstadrettigheder tildeltes byen i 1260. Fra 1364 hørte byen under de tjekkiske konger, fra 1635 under Sachsen og fra 1815 under Preussen. I 1945 blev næsten halvdelen af byen ødelagt; efter krigen - under polsk styre - fulgte en genopbygning.


Rådhuset i Żary


Turistattraktioner

Dewin og Biberstein-familiernes borg i den nordvestlige bydel; en mægtig bygning fra det 13.årh., senere ombygget i renæssance-stil.
Promnitz-palæet i barokstil, tegnet af den italienske arkitekt Giovanni Simonetti.
Den gotiske Jesu Hjertes Kirke knejser højt over den gamle by. Den nuværende kirke er hovedsagelig fra det 15.årh., men dele af muren i den nordlige fløj stammer fra det 12.årh.
Det nyrestaurerede Rådhus fra 14.-15.årh.
Rester af den middelalderlige bymur og andre forsvarsværker.
Borgerhuse på torvet og i Bolesław Chrobry-gaden, hvoraf de ældste er fra det 17.årh.


Dewin/Biberstein-borgen og Promnitz-palæet


Omegnen

Żary er hovedby i et powiat (distrikt). Om distriktet og omegnen af Żary se flg.link: Landkreis Żary.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:
Generelle oversigter:
Hotels
Enkelte virksomheder:
Hotel "Hayduk"
Zajazd Anatol


Links til andre sider:

Miasto Żary
Byens officielle side, polsk, engelsk, tysk og fransk version.
Plan miasta / Bykort
Żary (tysk)
Stadt Żary
Landkreis Żary


Retur til: Lubusz-regionen

Twardowska & Spangshus