- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Małopolska
Zakopane

Zakopane. Fra Krupówki-gaden (Polen)
Zakopane. Fra Krupówki-gaden, byens hovedstrøg, der er gågade

Afstande i km: Katowice 173 nv, Zawoja 67 nv, Wadowice 97 nv, Bielsko-Biała 127 nv, Myślenice 75 n, Kraków 101 n., Rabka-Zdrój 41 n., Nowy Targ 21 n., Tarnów 160 nø, Nowy Sącz 89 nø.
Indbyggertal: 27.486 (2006)

Beliggenhed og historie:

Zakopane, der er malerisk beliggende i Tatry-bjergene i den sydligste del af Małopolska, nær den slovakiske grænse, er det største turistcenter i Polen og kaldes Polens vinterhovedstad. Byen ligger i en bjergsænkning ved foden af Høje Tatry. Centrum af byen ligger i en højde af 838 m.o.h.

Omkring 1500 begyndte nogle små bebyggelser at opstå i det ellers øde område, hvor Zakopane nu ligger. Man ved meget lidt om byens oprindelse, men traditionelt knyttes den til et vist rettighedsbrev til landsbyens indbyggere fra 1578. Allerede i det 15.årh. søgte man i Tatra-bjergene efter ædle metaller, såsom guld og sølv, men også kobber, dog uden noget større udbytte. Først i det 18. og 19.årh. rettede man interessen mod jernforekomster i området og udvindingen af dette metal havde stor betydning for udviklingen af den dengang lille landsby. Zakopane udviklede sig som turistby i 2.halvdel af det 19.årh. Det første hotel: "Pod Gewonten" blev bygget i 1885. Betydning for udviklingen havde også jernbanelinien fra Chabówka til Zakopane (1899) og hermed muligheden for at tilføre og anvende andet end lokalt bygningsmateriale samt naturligvis det voldsomt stigende antal personer, der opholdt sig i byen i en kortere tid. I 1899 brændte de træbyggede huse ved Krupówki-gaden, hvilket ved genopførelsen gav mulighed for her at skabe et centralt strøg i byen.

Udsigt over Zakopane fra øst (Polen)
Udsigt over Zakopane fra øst (Cyrhla)


Turistattraktioner:

Byen har besøg af turister hele året rundt. Om sommeren flokkes bjergvandrerne her og om vinteren strømmer skisportsentusiasterne til.

Krupówki
Hovedgaden, gågaden Krupówki er næsten altid fyldt med mennesker. Man ser her interessante eksempler på bjergboernes byggestil, ikke mindst langs gaderne Kościeliska, Krupówki og sidegaderne hertil.

Den gamle kirke
ved ul.Kościeliska er opført af træ i 1845-51 og var den første sognekirke i Zakopane.

Den gamle kirkegård
ved ul.Kościeliska, den ældste kirkegård i Zakopane og det sidste hvilested for flere kendte forfattere og kunstnere.

Kaplica Witkiewicza
Lige øst for byen, i lokaliteten Jaszczurówka, ligger en af de smukkeste bygninger i Zakopane, en trækirke, der er opført i 1908 efter tegninger af Stanisław Witkiewicz, fader til den berømte maler og forfatter Stanisław Ignacy Witkiewicz.

Tatry-museet
I Tatry-museet, Muzeum Tatrzańskie (ul. Krupówki 10), kan man gøre sig bekendt med folkloren og kulturen i Podhale, som denne egn også kaldes.

Stanisław Witkiewicz-Museet for Zakopane-Stilen (Muzeum Stylu Zakopiańskiego im. Stanisława Witkiewicza
i Villa "Koliba", ul.Kościeliska 18

Jan Kasprowicz-museet (Muzeum Jana Kasprowicza)
(J.K.: polsk digter, dramatiker og kritiker), ul. Harenda 12a

Gubałówka
Lige nord for Zakopane ligger bjerget Gubałówka (1120 m.o.h.).

Giewont
Syd for byen er det nærmeste bjerg Giewont (1894 m.o.h.).

Zakopane rummer et meget stort antal kunstgallerier og ligeledes et stort antal værksteder for kunstnere og kunsthåndværkere.

Zakopane er udgangspunkt for talrige vandreruter og - om vinteren - for udflugter på ski i Tatra-bjergene.

Typisk Zakopane-hus (Polen)
Typisk Zakopane-hus


Omegnen:

Nationalparken Tatry
Både Giewont og de endnu højere bjergtoppe lidt længere borte ligger alle i Nationalparken Tatry (se også: Nationalparker i Polen). Det højeste bjerg i Tatry og i hele Polen er Rysy (2499 m.)

Morskie Oko
(navnet betyder: Havets øje) er den største og bedst kendte bjergsø i Tatry, beliggende i en højde af 1395 m.o.h. Søen er opstået efter istiden og har et areal på 34,9 ha, en længde på 862 m og en bredde på 566 m; det dybeste sted er 50,8 m. Ved søbredden er der bygget et vandrerhjem. Et meget populært udflugtsmål.

Morskie Oko (Polen)
Morskie Oko

Chochołów (19 km nv for Zakopane)
er en landsby, der næsten udelukkende består af originale bjergbo-huse (domy góralskie). Den ligner således meget et frilandsmuseum, men er en levende landsby, hvor husene i regional byggestil er fredet. Bør besøges alene på grund af den arkitektoniske oplevelse. Nær Chochołów findes en grænseovergang til Slovakiet i Sucha Hora. Historisk er landsbyen kendt fra Chochołów-opstanden i februar 1846, hvor indbyggerne i en række landsbyer rejste sig mod de østrigske myndigheder.

Huse i Chochołów (Polen)
Huse i Chochołów


Ryttere i lokale folkedragter på markedet i Zakopane (Polen)
Ryttere i lokale folkedragter på markedet i Zakopane

Indkvartering:

K&M Adventure
Turistbureau og turoperatřr i Zakopane

Wasza reklama
Deres reklame

Generelle links vedr. indkvartering:

Baza turystyczna


"Kaplica Witkiewicza" i Jaszczurówka
Midtbyen i Zakopane med Giewont i baggrunden
Midtbyen i Zakopane med bjerget Giewont i baggrunden


Spisesteder:
Karczmy i restauracje regionalne

Zakopane. Fra Krupówki-gaden (Polen)
Fra Krupówki-gaden


Andre sider om Zakopane:

Zakopane
(Byens webside på polsk, engelsk, tysk, fransk, russisk og ungarsk; her også bykort)
Discover Zakopane
(Med versioner på dansk, norsk, svensk, engelsk m.fl.sprog)

Nationalparken Tatry:
Tatrzanski National Park


Zakopane. Chałubiński-gaden set mod syd (Polen)
Chałubiński-gaden set mod syd

Retur til: Małopolska

Copyright © 1997 Twardowska & Spangshus