- spangshus online - Polen Info Turist i Polen Regioner og byer Schlesien
Wrocław

Hovedtorvet i Wrocław (Polen)
Hovedtorvet i Wrocław's gamle bydel


Afstande: Jelenia Góra 115 sv, Bolesławiec 117 km v, Zgorzelec 167 v, Olszyna (tysk grænse) ca 192 km nv, Legnica 79 nv, Zielona Gra 157 nv, Szczecin 366 nv, Leszno 99 nv, Poznań 174 n, Warszawa 347 nø, Katowice 199 sø, Krakw 271 sø, Opole 91 sø.
Afstande i omegnen: Kąty Wrocławskie 23 sv, Swiebodzice 74 sv, Wałbrzych 76 sv, Ząbkowice Śląskie 67 sv, Nowa Ruda 89 sv, Świdnica 55 sv, Dzierżoniów 62 sv, Jawor 68 sv, Środa Śląska 32 v, Brzeg Dolny 50 nv, Wołów 44 nv, Lubiąż 52 nv, Trzebnica 25 n, Twardogóra 60 n, Oleśnica 31 n, Syców 56 n, Namysłów 63 , Jelcz-Laskowice 30 s, Oława 27 s, Brzeg 42 sø, Olesno 129 sø, Strzelin 39 s.
Indbyggertal: ca. 640.000 (2003)

Kort om Wrocław. Beliggenhed:
Wrocław er en gammel provinshovedstad med en historisk og kulturel betydning på linie med andre store centraleuropæiske byer som Gdańsk og Szczecin i Polen eller Leipzig, Dresden og Mnchen i Tyskland.

Wrocław (selve byen) har i dag ca. 640.000 indbyggere og er dermed Polens fjerdestørste by (efter Warszawa, Łdź og Krakw).
Byen er siden middelalderen hovedstad i den historiske polske provins Nedre Schlesien og i dag hovedby i amtet af samme navn. Wrocław er beliggende på en gammel historisk handelsrute, der forbinder den østlige og nordlige del af Europa med Vest- og Sydeuropa.
Byen ligger på Wrocław-sletten, i centrum af det schlesiske lavland, ved floden Odra, der inden for byens område har tilløb af flere mindre floder: Oława, Ślęża, Bystrzyca og Widawa.
I og ved Wrocław mødes 12 vejforbindelser og 11 jernbanelinier; iøvrigt har byen en lufthavn, der sikrer forbindelse til Warszawa, Frankfurt am Main, Mnchen og København, såvel som flodhavne.
Det uddannelsesmæssige og kulturelle liv er præget af universitetet og 12 andre højere læreanstalter samt 5 teatre, opera og et filharmonisk orkester.


Historie:
Wrocław's forhistoriske eksistens dokumenteres af talrige udgravninger med spor efter den sorbiske kultur fra det 5.århundrede før vores tidsregning. Den ældste del af byen er Ostrw Tumski.
I den tidlige middelalder havde den slaviske stamme Ślężanie en befæstet bebyggelse inden for det nuværende byområde. I det 10.årh. blev fæstningen indtaget af den tjekkiske fyrste Wracisław, og det er sandsynligvis hans navn, der har givet byen sit navn.
I slutningen af det 10.årh. indlemmedes Wrocław i den polske stat. I år 1000 oprettede kong Bolesław Chrobry her et bispesæde, der var underlagt ærkebispesædet i Gniezno indtil år 1821. Wrocław var dengang et vigtigt led i landets forsvarssystem. Herom vidner bl.a. to slag, udkæmpet af to forskellige polske konger: i 1017 besejrede Bolesław Chrobry den tyske kejser Heinrich II ved Niemcza, og i 1109 udkæmpede Bolesław Krzywousty en sejrrig kamp mod kejser Heinrich V's styrker på Psie Pole (Hundemarken) ved Wrocław.
Under perioden med opsplitning af landet i fyrstedømmer blev Wrocław hovedstad i det Polske Fyrstedømme og fra 1248 i Fyrstedømmet Wrocław.
Takket være den Magdeburgske Købstadret, som byen blev tildelt i 1261, påbegyndte Wrocław en intensiv udvikling, både økonomisk og kulturelt.
I 1327 talte byen allerede 20 tusinde indbyggere. Ved en traktat af 1335 opgav Polen sit krav på Schlesien (og herunder Wrocław), der hermed kom under tjekkisk styre. På grund heraf og på grund af talrige kontakter med handelsmæssige og kulturelle stormagter i Europa og Rusland, blev Wrocław et vigtigt handelsmæssigt centrum, og indflydelsen fra øst og vest kom til udtryk i byens arkitektur og kunst.
Under Hussitterkrigene tabte Wrocław midlertidigt i indflydelse. En ny opblomstring og vækst, økonomisk og politisk, fulgte dog senere i det 15.årh. Byen var dengang en af de stærkeste handelscentre i Europa.
Fra 1526 kom byen under Habsburgerne. Flere krige i det 17. og 18.århundrede ødelagde dele af byen, mindskede dens politiske position og hæmmede dens udvikling.
Det preussiske og senere tyske herredømme i Wrocław (der nu kaldtes Breslau) tog sin begyndelse i 1741, da østrig tabte krigen med Preussen.
En ny opblomstring fulgte i det 19.årh. Indbyggertallet voksede hurtigt og byens område udvidedes. Wrocław blev et stort kulturelt centrum, og Wrocław Universitets betydning voksede.
Under 1. og 2.verdenskrig blev op mod 70 % af byen ødelagt eller berørt af krigshandlingerne. Bombardementer og brande forårsagede beskadigelse eller ødelæggelse af mange middelalderlige bygningsmindesmærker.
Fra 6.maj 1945 befinder Wrocław sig igen inden for Polens grænser, og over en længere periode er byen omhyggeligt blevet genopbygget.


Turistattraktioner i udvalg:

Torvet:
Torvet i den gamle bydel er byens smukkeste plads. Her udfolder sig - som gennem århundreder - det kulturelle liv, handelslivet - og turistlivet. Torvet domineres af rådhusets store bygning samt de nærtstående købmandshuse.
Rådhuset:
Det sengotiske rådhus er fra det 14.-15.årh., og har et 66 meter højt tårn. Dets mure smykkes af karakteristiske karnapper og friser. Især facaderne mod øst og syd er beundringsværdige. Det er en af de smukkeste rådhusbygninger i Europa. I bygningen findes det
Historiske Museums samlinger.
Elisabeth-kirkens slanke, 83 meter høje tårn hæver sig højt over torvets huse; kirken er garnisonskirke og stammer fra 2.halvdel af det 14.årh.
Maria Magdelena-kirken:
Man bør også besøge Maria Magdalena-kirken ved Szewska-gaden.
Universitetet:
Universitetets 171 meter lange bygning ved Odra-floden er fremragende udsmykket med kunstværker indenfor billedhuggerkunst og malerkunst og rent arkitektonisk regnes den til de mest værdifulde bygninger fra barokperioden i Polen og Europa. Planen til byggeriet var klar i 1726 og et par år senere påbegyndtes byggearbejdet. I universitetsbygningen bør man se den smukke Aula Leopoldyńska, der er rigt udsmykket med vægmalerier. - Det nærliggende
Biblioteka Ossolińskich (fra 1715) rummer mange sjældne bogtryk.
Fra den gamle by syd for floden kan man f.ex. gå nordpå og krydse Odra via de mange broer, først til øen Wyspa Piasek og videre til bydelen
Ostrów Tumski (der også tidligere var en ø, og iøvrigt er den ældste del af Wrocław); begge steder finder man spændende, historiske bygninger, museer og kirker. Ostrów Tumski dominereres af:
Domkirken, et gotisk bygningsværk fra det 13. og 14.årh.
Helligkorskirken (Kościól Św.Krzyża) er grundlagt i 1288 og anses for et af de mest værdifulde bygningsværker fra gotikkens periode i Schlesien.
Flodsejladser:
Der er regelmæsssige sejladser på floden Odra med 5 forskellige skibe, af forskellig længde og med en varighed fra 40 min. og helt op til 8 timer.
Det middelalderlige voldsted:
På et areal, der nu hører under Wrocław-Partynice Væddeløbsbane (WTWK Partynice), kan publikum følge med i rekonstruktionen på voldstedet fra den tidlige middelalder.
Nationalmuseet (Muzeum Narodowe we Wrocławiu):
Nationalmuseet, der drives af den Nedreschlesiske Amtskommune, eksisterer siden 1948. Specifikt for museet er samlingen af schlesisk kunst fra det 12. til det 19.årh., polsk kunst fra det 17. til det 19.årh. og moderne polsk kunst. Museet fungerer også som forlag og udgiver kataloger over samlinger, udstillingskataloger og vejledninger. Museet driver en livlig uddannnelsesmæssig virksomhed rettet mod både børn, unge og voksne.
Panorama Racławicka:
er et enestående, monumentalt, panoramisk slagscene-maleri præsenteret i en speciel bygning, der hører under Nationalmuseet. Det store maleri, der måler 15 x 114 meter, er udført med en speciel teknik, der gør, at beskueren hensættes i en anden virkelighed og en anden tid. Maleriet er det første og eneste bevarede i sin art i Polen. Maleriet er udtænkt af Lwów-maleren Jan Styka (1858-1925), der opfordrede den kendte slagscenemaler Wojciech Kossak (1857-1942) til samarbejde. De blev bistået af en række andre kunstnere. Ideen med maleriet var at højtideligholde 100-årsdagen for slaget ved Racławice 1794 mellem en oprørshær under general Tadeusz Kościuszko og den russiske hær. Maleriet blev afsløret for offentligheden under en landsudstilling i Lwów i 1894 og havde til huse i denne by i en særlig rotunde-bygning. Efter 2.verdenskrig blev Lwów-området sovjetisk og i 1946 overførtes maleriet til Wrocław. Først efter en grundig konservering og efter omvæltningerne i 1980 blev kunstværket påny tilgængeligt for publikum i 1985.
Zoologisk Have (Miejski Ogród Zoologiczny):
Haven blev grundlagt i 1865, men var lukket i en periode efter 1.verdenskrig, og under 2.verdenskrig blev den ødelagt. Siden genåbningen efter 2.verdenskrig har Zoologisk Have eksisteret uafbrudt. Haven besøges årligt af ca. 500.000 personer. Zoo dækker 33 ha. og råder over 6.815 dyr fordelt på 559 arter, heraf 143 arter pattedyr og 160 fuglearter.
Der er flere parker i byen, således:
Szczytnicki-parken, hvor man finder Den japanske Have (Ogród Japoński), der er en af de få tilbageværende vidnesbyrd om verdensudstillingen i Wrocław i 1913. Efter 1994 har byen i samarbejde med Japans Ambassade i Polen og med bistand fra japanske specialister fornyet haven, således at den nu på smukkeste vis påny repræsenter japansk havekunst - helt ned i de mindste detaljer.

Rådhuset i Wrocław (Polen)
Rådhuset i Wrocław

Fra Wrocław kan man tage på udflugt til f.ex. Sudeterbjergene eller Ślęża-bjerget.


Indkvartering:

Vore partnere og annoncører byder Dem velkommen i Wrocław:

Wasza reklama
Deres reklame

Generelle links vedr. indkvartering:

Hotele
Apartamenty
(Lejligheder)
Domy Turystyczne, Schroniska, Campingi
(Turisthoteller, Vandrerhjem, Campingpladser)
Where to stay ...

Spisesteder:

Restauracje
Kawiarnie
(Cafer)
Puby


Plac Solny i Wrocław's gamle bydel (Polen)
Plac Solny i Wrocław's gamle bydel


Andre sider om Wrocław:

Wrocław
(Officiel side om Wrocław p polsk, engelsk, tysk og fransk; her ogs bykort)
Welcome to Wrocław! (Wroclaw-life.com)
Wrocław/Breslau
(tysk)


Retur til: Schlesien


Copyright © 1997 Twardowska & Spangshus