- spangshus online - Turist i Polen Samfundsinfo Kultur

Polske traditioner og højtider

Polen er et gammelt land med mange traditioner. Mange traditioner har deres rødder i den katolske kirke, nogle er så gamle, at de har en hedensk oprindelse, atter andre er en blanding af katolske og hedenske skikke. Nogle skikke er indført fra andre europæiske lande.

Nytårsdag
Den 1 januar er en dag, hvor man sover længe - efter den lange og festlige nytårsaften. Det er en dag, der tilbringes i familien. Desuden kan alle, der hedder Mieczyslaw (mænd) eller Mieczyslawa (kvinder) fejre deres navnedag sammen med familie og venner.

Helligtrekonger
På de Tre Konges Dag (Kasper, Melchior og Balthasar) - den 6 januar - slutter juletiden . I alle kirker indvier præsterne vand, til minde om Jesu dåb i Jordan-floden. Herefter går præsterne på husbesøg hos deres sognebørn, idet de medbringer vievandet. I mange polske hjem står tegnet "K+M+B" på indersiden af hoveddøren sammen med det årstal, hvor præsten sidste gang var på besøg.

Fede Torsdag
Fede torsdag (Tlusty Czwartek) eller Comber falder på torsdagen før askeonsdag.
Ifølge legenden levede der engang en borgmester i Kraków, der hed Comber, og denne borgmester opkrævede meget høje skatter af borgerne i byen. Af samme grund var han meget ilde lidt, og ved hans død, der indtraf om torsdagen før askeonsdag, jublede folk af glæde; de sang, drak og dansede i gaderne; og det blev de ved med i mange år på denne dag.
I dag er jubelen taget noget af, men traditionen kræver, at man på denne dag fra morgen til sidst på aftenen byder sine gæst på paczki (sødt bagværk, der minder om Berliner Pfannkuchen) eller faworki (en slags meget tynde klejner). På denne torsdag producerer bagerne meget store mængder af paczki, og på trods heraf ses der mange steder lange køer foran butikkerne.

Ostatki
Ostatki eller Zapusty - søndag, mandag og tirsdag før askeonsdag.
Prins Zapust, en forklædt, fiktiv, lystig person, vandrer med sin tjenestefolk i by og på land og underholder folk med sjove historier og sang. Man bør altid give dem en gave for at sikre sig, at de kommer igen . Til sidst synger de forklædte gæster en sang som tak for gaverne.

Askeonsdag
Askeonsdag falder på onsdagen 6 ½ uge før påske (dvs. onsdag efter fastelavn) og betegner karnevallets slutning og begyndelsen på fasten, der varer indtil påskelørdag.
I fastetiden finder kun få kirkelige begivenheder sted. Det, der kan vente, udskydes til efter påske.
Askeonsdag om aftenen går troende katolikker i kirke for at blive bestrøet med aske af præsten.
Men den samme onsdag er også den sidste udløber af karnevalstiden, og derfor kan man tillade sig lidt spøg. For eksempel kan man hænge en sild, eller en hønsefod på en anden persons frakke for at more dem, der står bagved ham.

Palmesøndag
Palmesøndag, en uge før påskesøndag, er der en katolsk skik, der byder at lave en "palme", som regel en buket af friske pilekviste, til minde om Kristi ankomst til Jerusalem. Disse "palmer" bliver velsignet i kirken og senere brugt til pyntning af påskebordet.

Påske
I Polen er påsken lige så stor en højtid som julen.
Påskelørdag
Påskelørdag laver man 'pisanki' dvs. man farver æg og maler forskellige mønstre på; bagefter lægger man disse malede æg sammen med et stykke brød, salt, peber, peberrod, et stykke pølse og et sukkerlam i en lille kurv. Denne kurv med madvarer bærer man hen i kirken, for at præsten kan velsigne maden. Lørdag skal man også anskaffe sig tyttebærkviste til at pynte påskebordet med.
Påskesøndag
Man spiser påskemorgenmad sammen med sin familie. Som indledning til måltidet skærer den ældste i familien et af de om lørdagen velsignede æg ud og deler stykkerne ud til alle med ønsket om en glædelig påske. Man deler først de madvarer, der har været i kirken og bagefter spiser man dem såvel som en god morgenmad iøvrigt: pisanki, skinke og gode polske pølser samt forskellige salater. Til kaffen og teen serverer man påske-"mazurki", en tør kage med glasur og "baby wielkanocne", en gærkage bagt i en høj form.
Påskemandag
Påskemandag - Lany Poniedzialek ("Våde mandag") – kendetegnes ved den skik, at alle skal sprøjte eller hælde vand på hinanden. Specielt på landet går man kraftigt til værks: de unge mænd samles i flokke og hælder spandevis af vand over de unge piger, der er så uheldige at gå forbi flokken, f.eks. når pigerne går hjem fra kirken. Denne tradition kaldes "Smigus-dyngus". "Smigus" betyder at hælde vand på nogen og "dyngus" betyder gaver, hvormed man kan købe sig fri. "Smigus-dyngus" dækker også over den gamle skik at slå pigerne på benene med palmeris.

1.april
"Prima aprilis, nie wierz, bo sie omylisz" (prima aprilis, tro ikke på det, for du kan tage fejl) – siger ordsproget. På denne dag forsøger alle at narre hinanden med en uskyldig spøg.

Mors Dag
Den 26. maj er mors dag; på denne dag får mor blomster og børnene er ekstra søde mod hende.

Sankt Hans Aften
Den 23.juni om aftenen brænder man sankthansbål (Sobótki), og for ikke så længe siden var det skik, at de mest modige af de unge mænd skulle springe over ilden.
Ved de større floder sender unge, ugifte kvinder blomsterkranse (wianki swietojanskie (= sankthanskranse) ned ad floden; hvis en pige har kastet sin krans i floden, og den støder på en anden krans, så kan hun håbe på snart at blive gift.

Marias Himmelfarts Dag
(polsk: Swieto Matki Boskiej Zielnej – i dele af Norden kendt som "Mariahøstmesse") er den 15. august, på et tidspunkt, hvor de fleste landmænd er færdige med høsten.
I gamle dage var der fest i hver landsby. Kongen fik af den polske adel - herremændene - foræret brød, fremstillet af nyhøstet korn; han fik også kranse, der var flettet af de sidste kornaks og smukt pyntet med blomster, æbler, rønnebær, valnødder og hasselnødder og besat med farverige sløjfer. Fletningen af disse kranse var en hel kunst; nogle kranse var formet som en krone, andre kranse var runde. Efter at den mest ansete bonde havde afleveret høstens symboler til den lokale herremand, kunne festen begynde, måske med en hel okse på menuen, med vodka til og dans bagefter. Bønder i nationaldragter dansede de folkelige polske danse: polonez, oberek, kujawiak, krakowiak, zbójnicki og mazur.
Traditionen er stadigvæk levende. "Dozynki centralne" organiseres årligt og hvert år i en ny region af Polen. Blandt de højtærede gæster ses først og fremmest Polens præsident, som modtager et friskbagt brød, fremstillet af nyt korn.
Hver katolsk familie fletter små kranse af 4 slags korn, eller måske bare af efterårsblomster og urter og bringer dem til kirken for at de kan blive indviet med vievand. Bagefter hænger kransene derhjemme indtil næste år.

Allehelgensdag / De Dødes Dag
Den 1. november er Alle Helliges Dag eller De Dødes Dag. Den sidste tradition, De Dødes Dag, stammer fra tiden før kristendommen i Polen. I hedensk tid troede folk, især i de østlige områder af Polen, at de døde kommer op af jorden den dag. Slægtninge stillede mad og drikke ved deres grave om aftenen. Traditionen var så stærk, at den var kendt endnu i det 18. århundrede. Kirken kunne ikke bekæmpe den og helliggjorde derfor dagen, dvs. gjorde den til en højtid for alle døde på samme tidspunkt som den fælles mindedag for alle helgener.
Nu er det en meget stærk og levende tradition for alle polakker. De, der kan, møder denne dag ved deres forældres grave med kranse, blomster og først og fremmest lys. Den dag og langt ud på natten er der levende lys på hver eneste kirkegård, på hver eneste grav. I radioen og fjernsynet spilles klassisk musik, sørgemusik. Chopin er altid på repertoiret. Det er den dag i hele året, hvor polakker rejser mest, både lokalt og på lange afstande over hele Polen.
Adam Mickiewicz, den største polske digter, beskrev den gamle tradition i et af sine poemer: "Dziady".

Mortensdag
Forskellige ordsprog er knyttet til den 11. november (Dzien Swietego Marcina, dvs. Mortensdag): "Na Marcina ges do komina" ("Til Sankt Morten skal der gås i ovnen").
"Sw. Marcin po wodzie, Boze Narodzenie po lodzie" ("Regn til Sankt Morten giver frost til jul").
"Sankt Morten på den hvide hest (frost og sne) giver regn til jul" (omtrentligt).
Man siger, at omkring denne tid kommer vinteren til Polen.

Andrzejki
Den 30. november på apostlen Andreas dag er der spåaften - Andrzejki. Unge piger organiserer hyggeaften, og programmet er følgende: at spå om, hvem der bliver gift næste år. Man spår i voks: et vaskefad med koldt vand stilles midt i stuen; hver pige tager noget varmt voks og hælder det i vandet. Hvis der dannes noget, som bare kan minde om en menneskekrop, så er lykken hjemme. Hvis den støbte figur kan danne skygge på væggen i form af en mand, så er man sikker på et snarligt bryllup.
De unge piger stiller deres sko i en række langs en væg; herefter "måler" de afstanden til døren i den modstående væg ved på skift at sætte deres sko i forlængelse af hinanden. Heldig er den, hvis sko rammer dørtrinnet; hun vil blive gift først.
Pigerne lægger flere sedler med mandlige fornavne under puden og næste morgen vælger de så en enkelt seddel. Det fornavn der står på sedlen er navnet på pigens kommende mand.
Det er en aften med fantasi og højt humør!

Barbaras Dag
4. december er Den Hellige Barbaras Dag , "Barbórka". - Barbara er minearbejdernes skytshelgen. Der har altid været mange onde ånder under jorden, som Barbara beskyttede minearbejderne imod. Hver mine har sin legende, hvori Barbara spiller helterollen. Denne dag er der store fester i alle kulminer i Schlesien, i saltminerne i Wieliczka og Bochnia , zink- og sølvminen i Olkusz, kobberminen ved Lubin m.v.

Sankt Nicolaus Dag
den 6. december (polsk: Swiety Mikolaj).- Sct. Nicolaus er skytshelgen for søfolk, præster, munke, forfattere, fanger, frøkener uden medgift og - ikke mindst - små børn.
Den aften kommer Sankt Nicolaus på besøg i børnehaver og i private hjem. Han har meget langt skæg og er klædt i sin røde kåbe og bispehuen og støtter sig til sin bispestok . Han bor i himlen. Børnene skriver breve til ham. Han bærer på en tung sæk, der hænger over hans skulder. Sankt Nicolaus har en usædvanlig god hukommelse; han kan huske, om et barn har været uartigt eller har været god til at spille fodbold i løbet af det sidste år. Han beder børnene om at synge en sang, om at danse lidt eller læse en lille historie, tælle til 10, osv. Efter den præstation får barnet sine gaver fra sækken. I nogle tilfælde, når Sankt Nicolaus har alt for travlt , skynder han sig og lægger pakken under puden, mens barnet sover.
De mest uartige børn risikerer at få ris med en lille gren fra haven; men de får som regel deres gave bagefter. I tiden op til den 6. december sker det, at uartige børn bliver mindet om muligheden for at få ris. Men hvad enten nu Sankt Nicolaus bedre kan lide børnene i vore dage eller der rent faktisk er færre uartige børn i dag, så er det sjældent, man hører om nogen, der har fået ris.

Jul
Juleaftensdag
Den 24. december om eftermiddagen pynter man juletræet, som man stiller i et hjørne af stuen.
Mens arbejdet med de traditionelle juleretter foregår i køkkenet, så dækker man bordet i stuen. Man stiller en ekstra kuvert " til en uventet gæst", for traditionen byder, at på denne aften må ingen sidde alene hjemme. Hvis en gæst banker på døren den aften, skal han føle sig velkommen. Midt på bordet stiller man oblater, som kirkebetjenten er kommet med i løbet af december måned. Ifølge skikken skal oblaterne ligge på hø for at symbolisere Jesusbarnet, der lå på hø i sin krybbe.
Når det bliver mørkt, skal børnene holde øje med den første stjerne, der viser sig på himlen. Når stilheden bliver brudt af børnenes råb om, at de har set stjernen, så kan man begynde at gå til bords, men først skal man "dele oblater".
Værten tager tallerkenen med oblater og giver et stykke til alle. Værten tager et stykke oblat i venstre hånd og henvender sig til den ældste i stuen. Oblatdelingen ("brydning af brødet") foregår på den måde, at enhver person, også små børn, udtaler personlige ønsker om lykke og held for enhver anden person, der er til stede. Efter at man har udtalt et ønske, brækker man et lille stykke af den andens brød (oblat) og spiser det.
Først efter at denne ceremoni er afsluttet byder værtinden til bords.
Den mad, der spises juleaften, er ifølge den katolske kirkes regler tilberedt uden kød. Juleaftensdag er en af de dage, hvor man faster, dvs. man må spise fisk og grøntsager, men ikke kød.
Selve menuen kan variere lidt, afhængigt af i hvilket område af Polen man befinder sig. Nogen sørger stadigvæk for, at der bliver serveret 13, 9, eller 7 retter, i hvert fald et ulige antal retter.
Eksempler på juleretter:
sild i sur fløde eller marineret sild i olie eller fisk i gele;
svampesuppe med "lazanki" (en slags pasta) eller rødbedesuppe med "små ører" dvs. små pirogger med svampefyld;
stegt karpe eller en anden varm fiskeret;
kogt surkål med gule ærter og tørrede svampe;
kogte kartofler;
kompot af tørrede frugter (svesker eller æbler);
en ret, der indeholder birkes: "makówki" eller
hjemmelavet pasta med birkes, honning, mandler og rosiner eller
"kutia".
Efter den traditionelle aftensmad synger man nogle af de kønne polske julesange; også den berømte tyske "Stille Nacht" sunget på polsk ("Cicha noc") hører med til den polske jul.
Mange går i kirke til "pasterka", midnatsmesse.
Alle kirker opbygger deres egne julekrybber (dvs. et lille sceneri med figurer, der forestiller Jesu fødsel i Bethlehem). I nogle hjem kan man finde gaver under juletræet, men det er ny skik, og der kommer ingen julemand. Hvis der er gaver under træet, tager børnene dem frem og giver dem til gæsterne.
Allerede den aften , især på landet, kan man opleve, at der bliver banket på vinduet og man ser en stor stjerne, der lyser, mens der bliver afsunget et par julesalmer. Det er nogle unge mennesker, der går rundt til de enkelte hjem i landsbyen og opfører et lille skuespil, der fortæller om Jesus, kong Herodes, Josef og Maria. De er forklædt, så de ligner de personer, der deltager. Djævelen og Døden og en engel hører også med til spillet. Teksterne er på rim og meget underholdende. Historien slutter altid med, at den grusomme kong Herodes bliver fanget af Døden og smidt i Helvede.
En anden juletradition er "koledowanie z szopka", at gå på julebesøg med en krybbe.
Szopki (krybbespil) er små dukketeatre, hvor amatører opfører en forestilling med deltagelse af hellige personer, dog tit suppleret med politiske personer. Byen Kraków er meget kendt for denne tradition. Deres szopki er så kønne, at man laver udstillinger med dem. Szopki fra Kraków forestiller ikke krybber, men er miniaturer af de mange gamle kirker i byen.
1. og 2.juledag
25. og 26. december kommer der gæster til middag. På menuen står forskellige kødretter, men til teen og kaffen bliver der serveret traditionelt julebag: birkeskage, honningkage, ostekage.

Sylwester
31. december er Sylvesters dag og sidste dag i det gamle år. Den aften og nat skal man tilbringe med venner hjemme eller gå til bal. Efter en god aftensmad, bestående af flere retter, både fiske- og kødretter, begynder dansen, der kan fortsætte i mange timer, men med en afbrydelse ved midnat. Man byder det nye år velkommen med champagne kl.24 og lykønsker hinanden. Festen ender sent på natten eller tidligt om morgen.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Tekst: Maryla Twardowska-Spangshus

Til Top