- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Pommern
Starogard Gdański


Afstande i km: Czersk 43 sv, Kartuzy 61 nv, Gdańsk 55 n, Tczew 26 nø, Malbork 38 nø, Sztum 50 sø, Pelplin 14 sø, Gniew 32 sø, Kwidzyn 52 sø.
Indbyggertal: 48.690 (2013)

Beliggenhed og historie:

Starogard Gdański ligger i det nordlige Polen, syd for regionshovedstaden Gdańsk. Floden Wierzyca løber gennem byen i sydøstlig retning. Ved Gniew har den sit udløb i Wisła. Starogard Gdański er en af de ældste byer i Pommern. Den etnisk-kulturelle region, som byen ligger i, kaldes Kociewie; indbyggerne her betjener sig af en særlig dialekt. Starogard er den næststørste by i denne region (efter Tczew).

I et dokument fra 1198, udstedt af den pommerske fyrste Grzymisław nævnes stednavnet Starigrod for første gang. Fyrst Grzymisław forærede i henhold til dette dokument bebyggelsen Starigrod til Malteserordenen.
I løbet af de næste 400 år ændredes staveformen for bynavnet til Stargarde, senere Staregarde og tilsidst til Starogard. I
1 1305 blev Starogard købt af Korsridderordenen. I begyndelsen af 1300-tallet begyndte man at opføre en befæstning omkring byen. Starogard fik købstadrettigheder i 1348.
Byen tilsluttede sig i 1440 forbundet Związek Pruski, hvis formål var at bekæmpe Korsridderordenens magt og indflydelse i det østpommerske område. 1454 aflagde repræsentanter for byen lensed til den polske konge Kazimierz Jagiellończyk. I 1461 indtog korsridderne påny Starogard, der påfølgende blev belejret af den kongelige polske hær med det resultat, at korsridderne i 1466 forlod byen. Herefter befandt Starogard sig sammen med hele regionen under den polske konges overherredømme.
I første halvdel af 1500-tallet bredte lutheranismen sig i Starogard og i 1557 overtog lutheranerne de hidtil katolske kirker i byen. Den ene kirke fik katolikkerne dog tilbage i 1599.
I 1655 blev Starogard besat af svenskerne, der først forlod byen to år senere. En stor brand ødelagde i 1749 den sydlige del af byen.
I 1772 indtog den preussiske hær Starogard i forbindelse med Polens første deling. Det preussiske styre skulle vare indtil 1920. En brand i 1792 ødelagde en stor del af byen.
29.januar 1920 indtog den polske hær Starogard, og byen var hermed indlemmet i den nye polske republik.
2.september 1939 blev Starogard indtaget af tyske styrker, der straks påbegyndte en massiv forfølgelse af og drab på indbyggerne. I løbet af krigen myrdedes ialt ca. 7.000 mennesker, herunder 2842 patienter på sindssygehospitalet samt handicappede børn.
6.marts 1945 blev tyskerne drevet ud af byen af sovjetiske styrker. Fra nu af blev Starogard styret af polske myndigheder. Fra 1950 blev byen kendt under navnet: Starogard Gdański. 1974 indviedes det nye regionshospital. 27.maj 1990 foretoges det første frie valg til kommunalbestyrelsen i efterkrigstiden. Byens 800-års jubilæum blev fejret i 1998.

Kendte personer med tilknytning til Starogard:
Kazimierz Deyna, fodboldspiller (1947-1989), blev født i Starogard Gdański, hvor han også fik sin grundlæggende uddannelse som sportsmand ved en lokal klub. Han anses for at være en af de bedste polske fodboldspillere nogensinde.


Turistattraktioner:

Seværdigheder i udvalg:

Bymuren
Forsvarsmuren omkring byen er bedst bevaret i afsnittet mod nordvest med en højde på 5 meter og en bredde på næsten 2 meter. Ved overgangen mellem 1309 og 1310 begyndte man - efter ordre fra Korsridderordenens stormester - at forberede arbejdet med at udbygge landsbyen Starogard til en befæstet by. Fra 1313-1320 begyndte man at bygge en forsvarsmur omkring de 8,4 hektar, som byen dengang dækkede. Muren havde et fundament af marksten med bastioner i hjørnerne og en voldgrav udenom. Senere blev der bygget adgangsporte med porttårne. Arbejdet var afsluttet i 1340.

Hjørnetårnet
i bymurens nordvestlige hjørne er formentlig det ældste forsvarstårn.

Gdańsk-tårnet
er den bedst bevarede del af byens forsvarsanlæg. Det gotiske tårn fra ca.1325 står ved Wierzyca-kanalen, den tidligere voldgrav. Oprindeligt bevogtede tårnet adgangen gennem Gdańsk-porten. Senere blev der indrettet et fængsel i tårnet.

Mølletårnet (Tczew-tårnet)
er i dag en rekonstruktion af det oprindelige tårn, der var en del af byens befæstning. Tårnet er fra 1.fjerdedel af det 14.årh. I 1986 blev den øverste del genskabt i bindingsværk, ligesom taget blev rekonstrueret.

Vandtårnet
er også et af de fire forsvarstårne i Starogard. Sit navn fik det, fordi det stod nær den gamle vandport. Det blev senere ombygget til en byport.

Sankt Mateusz' Kirke
Denne sognekirke er den ældste bevarede kirke i byen (14.årh.). Oprindeligt bestod kirken kun af det nuværende kor. Siden blev kirken af korsridderne udbygget med et stort kirkeskib.

Sankt Katarinas Kirke
Kirken står i det gamle torvs nordøstlige hjørne. Denne treskibede kirke blev opført i 1802 i stedet for en middelalderlig kirke, som fra 1577 blev brugt af lutheranerne. Det i 1873 ombyggede tårn er den højeste bygning i byen og udgør et glimrende udsigtspunkt, hvorfra bl.a. turister kan orientere sig i den gamle bydel.

Torvet
er den ældste del af det nuværende Starogard. På denne side af floden Wierzyca fandtes oprindeligt en stor gård og en landsby, der tilhørte Piotr Święcy. Da Korsridderne i 1305 købte Starogard, begyndte de at udbygge byen; derfor skulle der anlægges et centralt torv og et antal gader, der udgik fra torvet. Dette arbejde blev ledet af bygmesteren Teodot af Firenze. Torvet var kvadratisk og målte 107x107 meter, og det var dermed større end f.eks. torvet i den gamle by i Warszawa. Midt på torvet fandtes rådhuset.

Rådhuset
Det nuværende rådhus fra begyndelsen af det 19.årh. er bygget på fundamentet til det gotiske rådhus, der blev ødelagt ved branden i 1484 og genopbygget efter ødelæggelsen under krigen med svenskerne. Desuden skete der en ombygning i 1893.

Kociewie-egnens Museum
har til huse i det tidligere forsvarstårn: Baszta Narożna (Hjørnetårnet) og belyser kulturen i den etnisk-sproglige region, hvor Starogard ligger.

Møllen og Wiechert-palæet
Møllevirksomheden i Starogard går tilbage til 1283, hvor der omtales en vandmølle på stedet. Møllen blev købt af Franciszek Wiechert i 1871. Han tjente godt på denne virksomhed og var i 1893 i stand til at påbegynde opførelsen af et imponerende palæ til sig og sin familie. Bygningen består af to dele: en lavere, mere beskeden del i 1 etage i neogotisk stil og en anden del, det egentlig palæ, en rigt udsmykket bygning i to etager i renæssancestil. Palæet er fortsat i privat eje.

Stadsbiblioteket
er en neogotisk bygning opført i slutningen af det 19.årh. Før 1.verdenskrig var bygningen officerskasino.

Kasernen
Kasernekomplekset blev opført i 1778-1781 efter ordre fra den preussiske konge, Friedrich II.


Omegnen:

Søer:
Starogard er beliggende i sølandskabet, kaldet Pojezierze Starogardzkie, på begge sider af Wierzyca-floden og vest for Wisla-floddalen.

Umiddelbart nordøst for byområdet ligger Kochanka-søen, en gennemstrømningssø, der dækker 16,4 ha. Der er gode muligheder for lystfiskeri.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:


Starogard Gdański
Andre internetsider og kilder:

Starogard Gdański

Retur til: Pommern

Copyright © 2016 Spangshus