- spangshus online - Turist i Polen Pommern Den polske Østersøkyst

Sarbinowo


Afstande i km: Świnoujście: 147 sv, Szczecin: 179 sv, Kołobrzeg: 25 v, Ustronie Morskie 15 sv, Mielno: 7 ø, Koszalin: 19 sø.

Sarbinowo er et mindre badested og fiskerleje ved Østersøen, beliggende nogenlunde midtvejs mellem byerne Kolobrzeg og Koszalin.
Stedet var tidligere udelukkende beboet af fiskere og bønder. Først mod slutningen af det 19.århundrede begyndte der at ankomme sommergæster hertil, tiltrukket af den friske luft og den brede og rene sandstrand. Fra denne første periode som badested er der stadig bevaret nogle pensionater og villaer.

I de tidligst kendte optegnelser (fra 1309) om Sarbinowo nævnes det, at stedet ligger 1,5 km fra kysten. Det viser, hvor meget land, Østersøen har taget siden den tid. I begyndelsen af det 20.årh. frygtede man, at landsbyen ville blive opslugt af havet. Derfor byggede man i 1910 en støttemur af sten og beton, 1 km lang og ca. 1,5 m høj. Det lykkedes hermed at bremse havets nedbrydende virksomhed på dette sted.

Sarbinowo kan tilbyde flere pensionater, feriecentre, teltpladser, privat værelsesudlejning og campinghytter. Det meste liv udfolder sig på gaden Nadmorska, der løber parallelt med stranden. En attraktion er den stenboulevard, der opstod ved bygningen af en støttemur som kystbeskyttelse.

Omegnen
Fra det 51 meter høje fyrtårn i Gaski (1 km borte) er der en fremragende udsigt. Den nærmeste større by er Koszalin (19 km).


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:

Baza noclegowa
Sarbinowo
pomorze.info.pl / Baza noclegowa
(polsk)


Links til andre sider:

pomorze.info.pl / Sarbinowo
(tysk)
Sarbinowo


Retur til:
Den polske Østersøkyst
Pommern

Twardowska & Spangshus