spangshus online Turist i Polen Dine rejseindtryk fra Polen

Dine rejseindtryk fra Polen

Cykeltur gennem det nordlige Polen juli 2005
Uddrag af en større beretning

Lørdag, den 2. juli: 123 kilometer – 10 timer. Fra Greifswald til Dzwinow camping.
Klokken 09.00 var jeg ved cykelhandleren. En svend klarede at skifte egeren – med meget special- værktøj. Dét, der tog længst tid, var at rette hjulet op igen. Anbefalede mig at skifte til særlige eger, der var 2,34 mm i den ene ende og 2,00 i den anden i stedet for mine posteger på 2,39 mm. De an- befalede skulle være mere elastiske. 18 euro – og så er min ferietur forhåbentligt reddet.
Videre mod Wolgast og over på øen Usedom. På denne egn har de en sjov skik med feltkøkkener ved vigepladser ved vejene, hvor man kan købe varme supper. Det er originale feltkøkkener fra den østtyske Volksarmée, der nu fungerer som mobile cafeterier. Meget charmerende. Kørte gennem badebyerne Zinnowitz, Ückeritz og Heringsdorf. Vejret var ganske lunt – vel omkring 20-25 grader, så der var mange mennesker ved stranden, i byerne, i bilerne osv. – og så var det lørdag, store skiftedag i sommerlandet i Nordeuropa.
Grænseovergangen ved Swinousjcie er kun for cyklister og fodgængere – trafikken vil bryde sammen, hvis det også var for biler. I Swinousjcie kunne jeg ikke finde kontoret, hvor man skulle købe billet for at komme med færge over Oder-flodens munding. Det viste sig, at færgen var gratis. De polske veje er af svingende kvalitet – enten helt hullede eller også flunkende nye. Men kun de nye har cykelstriber – de er så til gengæld rigtig gode at køre på. Lige før dagens endemål Dzwinow spiste jeg til aften i en lille badeby, der virkede lidt tivoliseret. Fik tomatsuppe, gullasch og ½ liter øl - 14.50 zloty = 30 kr.
Camping her i Dzwinow koster næsten det samme 15 zloty = 30 kr.. Kun på franske camping- pladser har jeg oplevet noget billigere. Og så er brusebadene gratis – og ud af den varme hane kommer der – surprise, surprise – varmt vand. Polsk camping, når det er bedst. Har bemærket, at et polsk par også har deres cykler inde i teltet. Så jeg er lige nu godt tilfreds med mit tomandstelt, der måske kunne være mindre – men så ville der ikke være plads til cyklen.

Søndag, den 3. juli: 147 km. – 11 timer. Fra Dzwinow til Karwice - ”Skalny”, 8 km vest f. Slawno.
Lige øst for Dzwinow så jeg det første tegn på, at det var søndag/niedziela, ”dagen hvor man laver ingenting”, idet jeg passerede en kirke, hvor folk stod og sad udenfor, mens messen blev trans- mitteret via højttalere. Jeg deltog i ca. 5-10. min. På det yderste af en mur – så længe præsten sang. Da han holdt op, kørte jeg videre. I næste by vrimlede det med mennesker, der var til en slags marked i denne by. Kort derefter så jeg den ene familie efter den anden vandre i venstre side af vejen i deres bedste ”niedziela”-tøj i retning af en kirke, der ringede lysteligt med sin klokke. I Polen går man stadig i kirke – i sit bedste tøj. Kan minde lidt om en sabbath, hvor man fredag aften dækker op med det bedste dækketøj og tager sit bedste tøj på – og samler familien. Kirken har stadig greb om sjælene i Polen – men den var jo også ”Polen” fra 1795 til 1918.
Flere steder så jeg det samme fænomen som i Ostvorpommern, nemlig feltkøkkener – her hedder det blot ”Kuchnia polowa” i stedet for ”Feldküche”. Det er åbenbart en trans-Oder-specialitet for såvel For- som Bagpommern.
Vejret har været strålende, så jeg cyklede og cyklede bare – med passende pauser til at nyde kronens købekraft. En is svarende til en eskimois i Danmark koster 1,30 zloty - knap 3 kr. Og sådan er det hele vejen igennem. Men folk forstår ikke meget andet end polsk, så det er altid lidt muntert at prøve at købe ét eller andet. Få taler engelsk, enkelte taler lidt tysk – nåh, men heldigvis taler alle polsk, ellers ville kommunikationen have været lidt sparsom. En is med to kugler hedder: ”Lody, dwa galki”. Det skal man lære sig, for ekspedienterne véd ikke, hvad ice-cream betyder – ikke med mindre der tilkaldes en engelskkyndig person. Men det er i hvert fald hyggeligt nok - fordi man får et godt grin over misforståelserne.
Vejene igennem byerne er rædselsfulde. Man skal køre på fortovene som i Tyskland – men fortovene er rene stenbrud. 5-6 km i timen er farten i byerne. Men vejene udenfor byerne er rimelige. Vej E 6 mod Gdansk er oven i købet fremragende med en stribe til langsomtkørende, nødstop – og cyklister. Noget af det bedste, jeg har set i Polen – og det er bare gået derudad.
Spiste til aften øst for Koszalin. Fik grøntsagssuppe og piroger med svinekød. Suppen var god, men kødet i pirogen var vist hangriseleverpostej – det stank i hvert fald mindst lige så meget, som jeg selv gjorde. Spiste pirogen – og lod leverpostejen ligge – og lugte.
På et oversigtskort i Malechowo så jeg, at der var et hotel i den næste by Karwice. Forhørte om prisen på et enkeltværelse. Det kostede 50 zloty + 15 zloty for ”Frühstück”. Det er endnu billigere end i Baltikum – og så har jeg endda en mistanke om, at en polak vil få et værelse til en lavere pris. På hotellet kan man ikke engelsk – men lidt tysk. Lidt spøjst i disse globaliseringstider.
Kroppen har det efter omstændighederne godt, kun få forbrændinger, men har også kørt med skibukser lige til nu. Venstre knæ har det stadig ikke godt ved belastninger – faktisk skidt. Må have læderet nogle ledbånd på et tidspunkt. Det betyder så, at jeg træder igennem med højre ben – det giver så ømhed ved højre akillessene. Men jeg er ved at vænne mig til at cykle det halve af døgnet – det er et godt tegn. Og jeg har ikke – syv, ni, tretten – været syg endnu. Hotellet hedder ”Skalny”, og byen hedder Karwice.

Mandag, 4. juli: 124 kilometer – 9 timer. Fra Karwice til Koscierzyna (hotel ”Debrezyno”).
Af sted fra hotellet kvart over ni. Der var kun 8 kilometer til Slawno, hvor jeg skulle dreje af mod Elblag og Østpreussen (nu Warminsko-Mazurskie på polsk). I Slawno var der rigtig mange, ældre mennesker, der sad og solgte blomster ved indgangene til de store butikker. Og så så jeg endda kun de stærke, fattige heldige ældre, der havde så meget helbred, at de kan supplere den magre polske folkepension på 450 zloty om måneden med lidt arbejdsindtægt.
Vejen mod Korzyrbie og Barcino var meget ringe – nærmest fortovsagtig. Langsom og anstrengende kørsel – og lidt modvind. Her i Bagpommern har jeg igen i dag set mindst én Nettobutik – og en afdeling af NCC – ”overalt hører man danskens sang og mejselslag”, som det hedder i en højskolesangbogsang – NCC er dog svensk, men alligevel! Og så har der været de sædvanlige morsomme handler, hvor jeg i en butik bad om en ”male mleko” (en lille mælk) og blev udstyret med en kvart liter piskefløde – smager godt til jordbæris, mindre godt til den afskyelige polske æblemost med pebermyntesmag. Og postkontoret, hvor de hverken kendte ordene ”stamps” eller ”Briefmarken”, men gav mig ti mærkater med ”Pryoritet”! Nåh, den forvikling blev også udviklet.
Efter hundrede kilometer oplevede jeg for første gang på turen at være udbrændt – kroppen ville ikke mere – og kunne ikke mere: Nu begynder også højre knæ at gøre knuder, og højre fod er meget øm – og værst højre akillessene trænger til absolut ro. Har aldrig haft problemer med den før, kom til at tænke på, at det måske skyldtes klikskoene, der er en belastning for akillessenerne. Trådte ud og trådte med svangen i stedet for forfoden. Det føltes som en befrielse – så det må jeg huske i morgen.
Fandt et hotel 10 km fra Koscierzyna – 5 km fra vejen ved en skovsø. Det er vist et sted for folk, der som mig er rige i dette endnu fattige land. 130 zloty for et enkeltværelse ”mit Frühstück” – og 53 zloty for en middag. En halv polsk folkepension – tankevækkende. Men jeg trænger rigtigt meget til at hvile mig – i en seng. Jeg tror, at det er godt mod udbrændtheden.

Tirsdag, den 5.juli: 125 km -11 timer. Fra ”Debrzyno” ved Koscierzyna til Elblag.
Sov som en sten i nat. Havde det bedre end i går. Klar til afgang til morgenmad kl. 07.45. Men først kl.08.00 var der morgenmad. Strålende morgenmad - spiste bl.a. lidt hytteost med masser af purløg. Måske er jeg i purløgsunderskud. Talte med en tysker, der troede, at jeg var tysker. Dét gør alle, selv om man taler engelsk til dem – tit slår folk bare over i noget tysk! (bl.a. fordi de ikke kan engelsk – som nævnt).
Da jeg begyndte at cykle i dag, troede jeg, at turen var slut, og blev grebet af en meget stor tristhed.
Årsagen var, at højre akillessene var så øm og smertende, at jeg ikke kunne forsvare at køre videre. Men af uransagelige grunde fandt jeg på strække ud i foden, sådan at der ikke kom træk på akillessenen. Derefter har jeg ikke mærket akillessenen. Min tur er reddet endnu engang. Det blev fejret i første by, Stara Kiszewa, ved at sende en hel pakke af lettere overflødige ting hjem: Den ene ekstraslange, to svensknøgler, kædeskilleren og kædeleddene, et par sokker, hele sættet af skiunder- tøj, et meget udmærket kort 1.100.000 over Østvorpommern – og et Danmarkskort.
Vejen fra ”Debrzyno” til Starogard Gdanski var meget ujævn. Derefter var den fremragende lige til Malbork (Marienburg – ja, det var her ordensmestrene for den tyske orden residerede). Fra Malbork til Elblag acceptabel – men meget smal – ikke behageligt.
Hele tiden siden jeg kørte i land i Tårs på Lolland den 30.juni, har jeg haft uafbrudt modvind. Desværre véd jeg ikke rigtigt, hvad der sker i verden; men der må ligge et højtryk et sted over Skandinavien, der sender varme vinde fra Ruslands landmasser hen over Polen – vejret har i hvert fald været strålende indtil videre. I byen Stare Pole 20 km vest for Elblag lykkedes det mig at finde en bankomat og fået hævet nogle kontanter. Få minutter senere passerede jeg en kirke – kl. 18.02 – hvor man igen kunne høre messen celebreret ud til en række (tomme) bænke, der stod foran kirken. Kastede lige et blik ind i kirken og så rækker af damer, der var til aftenmesse (klokken 18.00). Lidt senere kom der en dame og satte sig på én af bænkene (jeg sad ved indgangen, så ingen kunne se mig, mens jeg til gengæld kunne høre hele messen). Damen på bænken var helt væk. Hun rejste sig, faldt på knæ, korsede sig, og rejste sig, og satte sig, og faldt på knæ – alt imens hun græd lidt indimellem. Utroligt rørende. Men der er også noget suggestivt over det, når orglet bruser og præsten messende synger ét eller andet, og menigheden falder ind på de rigtige steder. Hvad søren er det ved den mellemøstlige mysterie- religion, kaldet kristendommen, der nu i 2000 år har kunnet tiltrække folks opmærksomhed? Er det fordi kirken har været leveringsdygtig i håb? – håb om forandring, forbedring, om lindring – tjah, jeg véd det ikke. Men jeg forbavsedes, da jeg hørte pave Benedikts navn, for han er da ikke noget at samle på med de bizarre, uindfølende kommentarer, han har til aids.
Alligevel tiltrækker kirken folk, specielt i denne egn af Polen: Hele dagen har jeg kørt fra det ene vejsidekrucifiks forsynet med Vatikanets gul-hvide flag til andet. Somme tider er der også blå-hvide flag – men hvad de betyder, véd jeg ikke. Der er også rød-hvide flag indimellem – men betydningen giver jo her sig selv. Hele eftermiddagen har jeg kørt igennem et englandskab – man kunne måske kalde det Wislas delta. Og lige nu ligger jeg lige ved dét, der nok er en deltaarm af Wisla i byen Elblag (Elbing på tysk). Jeg er på byens campingplads. 17 zloty. Her boede også den utrolige Erik Straarup fra Faar- vang, da han kørte rundt om den Botniske bugt og Østersøen på 26 dage.
I morgen må jeg skifte dæk: Fordækket er færdigt(har været bagdæk). Bagdækket skal så være fordæk, og det medbragte Schwalbe foldedæk skal være nyt bagdæk. Smider nok det gamle fordæk væk – kan evt. købe et nyt reservedæk om en lille uges tid.
Jeg må nok også hellere få et bad bagefter, for jeg regner med at træffe nogle af de polske arbejdere, som jeg hjalp lidt med mad, da de var blevet snydt for deres løn af en entreprenant entreprenør i Holstebro lige før jul. Og så må jeg ringe til Elisabeth – fødselsdag.

Onsdag, den 6.juli: 121 km – 11 timer. Fra Elblag til Olsztyn.
Første operation lykkedes: Dækkene skiftet uden problem – til sidst i hvert fald. Anden operation mislykkedes: Kunne ikke ringe til Elisabeth på min ny mobiltelefon. Batteriet er dårligt – var fladt – 24 timer efter at være opladt – uden at have været i brug. Den kan kun bruges lige efter at være opladt – f.eks. på et hotel om morgenen. Ringede i stedet til moster fra en boks på campingpladsen og bad hende sende en fødselsdagshilsen til Elisabeth.
Tredje operation lykkedes til dels, idet jeg fandt Mr. Lejtymans familie i byen Orneta. Mr. Lejtyman himself var ikke hjemme. Orneta er én af Polens arbejdsløshedsøer; men heldigvis havde familien Lejtyman en dejlig lille lejlighed. Det glædede mig meget. Via en ordbog ”snakkede” jeg lidt med fru Lejtyman om det chok, det havde været for familien at erfare, at de måske ikke fik løn for deres arbejde. De fik lidt løn til sidst, men ikke meget.
Efter Orneta blev landskabet mere bakket og mere præget af skov. Ideelt til langturscykling – giver afvekslende kørestillinger. Her omkring Olsztyn er der ligefrem smukt med mange idylliske søer – området heddet jo også ”De masuriske Søer”. I landsbyerne er der som regel også en storkerede med store unger i. Allerede for et par dage siden startede ”storkeland” – formoder det fortsætter sådan hele vejen til Siauliai i Litauen, hvor jeg var sidste år. Storkereden er placeret ved hovedvejen igennem landsbyen – og midt i landsbyen – så kan alle se det lokale storkepar. Meget hensynsfuldt – måske er det borgmesteren selv, der har sat vognhjulet på toppen af et par gamle telefonpæle.
I Olsztyn vidste jeg, at der skulle være en campingplads ved en sø i den vestlige del, Gutkowo. Spurgte blot om vej, da jeg kom lidt ind i byen, og kom snart ind på vejen til campingpladsen. Spurgte om pris på overnatning ved et par ”Hotelik” - en slags pension/guesthouse/BB. Men prisen var hhv. 90 & 100 zloty. Og så var der sikkert kedeligt. Fandt i stedet campingpladsen, der ligger ved et hotel, ”Pirat”, ved en sø. Rigtigt glimrende, for der er gode faciliteter. 12 zloty. Noget af det mest praktiske, jeg endnu har set.

Torsdag, den 7.juli: 70 km – 4½ time. Fra Olsztyn til Mragowo.
Tog lidt af en slapper i dag. Stod først op kl. 09.00 – og skrev postkort; mens jeg ventede på, at hotel ”Pirat” startede med at servere morgenmad. Det gjorde de først kl. 11.00 – så polske turister er også nogle ”sovetryner”.
Fik et glimrende kort over byen Olsztyn på hotellet (der fungerede som servicecenter for campingpladsen). Ved hjælp heraf fandt jeg hurtigt, hvor Piotr Przychodny boede. Så trillede jeg lige så stille hen til Mr. Piotr, som heldigvis var hjemme. Det var hans far også, for faderen er ”husmoderen”. Utrolig hjertelig og varm velkomst fra såvel faderen som Piotr. Faderen lavede straks en lille middag til mig, mens Piotr og jeg snakkede om, hvilke muligheder der kunne være for at finde et job til Piotr. Desværre er moderen den eneste med job i familien, og i overensstemmelse med katolske principper er familien velfærdsstaten, så arbejde, et hvilket som helst arbejde er vejen, den eneste, fremad – men den vej er altså spærret for mange her i Mazurskie, sorry for them.
Farvel, klokken 15.45 – kørte derefter mod Litauen, der ligger 240 km væk. Vejen var bedre, end jeg havde været vant til, så pludselig begyndte jeg at skyde ”dansk” cykelfart. Masser af små hoteller, barer, butikker, campingpladser o.l. langs vejen = Jeg er på rette spor!
I byen Mragowo tog jeg ind på det étstjernede hotel ”Kowalski” – 95 zloty for et enkeltværelse med morgenmad. Cyklen skulle i garage, men jeg insisterede på at tage den med. Skændtes lidt/meget med damen om det. Så skulle jeg aflevere mit pas. Det ville jeg heller ikke, for, som jeg sagde til damen, hun kunne jo bare få sine penge med det samme. Jeg gav hende 100 zloty – så ”klappede” hun omsider i. Som de siger i USA: ”Money talks!”
Glimrende værelse – med udsigt til en Lidl-butik. Den første jeg har set i lang tid. Netto er for længst forsvundet. Derimod har der været en masse franske kæder: Carrefour, LeClerc, Auchan, Bricomarché – om det så er den franske ”Cocsinelle”-kæde, er den her – med et polsk navn, Biedronka. Betyder det samme som det franske ord, nemlig mariehøne. Men den typiske butik hedder ”Sklep”. Det er polsk og betyder – såmænd – butik. Den drives af en dame med en, to eller tre ansatte, der mange steder ekspederer kunderne, som var det i Matador. ”Sklep” har som regel også en disk med friskslagtet kød – og gerne også lidt fluer. Hygiejnen er ikke helt i top. ”Sklep” er simpelthen en købmandsbutik med stort udvalg – og lave priser. Eller skulle man sige: Stor købekraft for den danske krone. Og for første gang i lang tid har jeg været i kontakt med verdens- begivenhederne – via BBC WorldNews. Først hos Mr. Piotr og nu igen på hotel ”Kowalski” Den alle og altdominerende nyhed er terrorangrebene i Londons ”Underground”. Vidste heller ikke, at London skulle være vært for OL i 2012. En overraskelse – jeg var sikker på, at det blev Paris, som ikke har haft OL siden 1924. London havde jo sidst i 1948.

Fredag, den 8.juli: 141 km – 10½ time. Fra Mragowo til Augustow.
Morgenmad på værelset. Af sted 08.45. Vejret strålende igen. Det er det bedste cykelvejr, jeg har oplevet nogen sinde – for det har overhovedet ikke regnet. Selv om der igen var modvind, gik det godt – blot vejen var god – det var den ikke altid. Vejen snor sig ud og ind og op og ned som en rutsjebane. Jeg er kommet til den slutning, at området med de masuriske søer må være et kæmpe- dødislandskab lige bag israndslinjen fra sidste istid. Visse steder er det et helt finsk udtryk over landskabet – specielt ved byen Mikolajki, der mindede lidt om det smukke Savonlinna, hvor jeg var sidste år. Der er også her en masse turister – og ”Baugrundplätze” til salg. Mellem Mikolajki og Orzysz var der en krigergravplads med 14 russiske soldater og 7 tyske. Alle faldet i 1914 – slaget ved Tannenberg, der blev afgørende for 1. verdenskrig, for selv om tyskerne vandt her, tabte de samtidig Marne-slaget - bl.a. fordi deres reserver sad i toge på vej fra Frankrig til Tannenberg. Den tyske generalstab havde dels ikke ventet, at russerne ville kunne mobilisere så hurtigt, dels troede den ikke, at den kunne vinde i øst uden tropperne fra vest. Men begge dele var fejlberegninger.
Den første del af vejen var – som næsten alle veje, jeg har kørt på her i de tidligere tyske dele af Polen, - omkranset af vejtræer, som er en fantastisk opfindelse: Man kører hele dagen i en skyggefuld allé – utroligt. Preusserne har åbenbart brugt det meget – men mon ikke det er de meget praktiske romere, der er vejtræets opfindere. Der skal i hvert fald lyde en hyldest til vejtræets ukendte opfinder.
Klokken 16.45 begyndte det at regne for første gang på denne tur. Men heldigvis var der et busskur lige for næsen af mig. Der hvilede jeg mig på min luftmadras på bænken, mens det regnede – og blev tørt igen.
Ved halvottetiden var jeg fremme ved dagens mål Augustow. Meget idyllisk by beliggende ved nogle kanaler, der forbinder et par søer. Der ligger små udflugtsbåde ved kanalerne – og der er en masse turister i byen – og en dejlig stemning. Minder om Karlsborg ved Vättern – ved Götakanalens ind/udløb til Vättern. Kørte uden om centrum mod Suwalki og den litauiske grænse – og lige efter kanalerne fandt jeg det uanseelige ”hotelowe” ”Dom nauczyciela w Augustowie”. 55 zloty for et enkeltværelse(110kr.) + 12 zloty for morgenmad. Bad og toilet på gangen.
Der er en glimrende restaurant i forbindelse med ”hotelowet” – og en gård med en guitarist, der ikke rigtigt kan spille guitar. Rigtig en blanding af sydlandsk og svensk feriestemning. Og i højttalerne spiller de U2's rummusik.
Der er en del tyskere her i det gamle Østpreussen (Augustow ligger dog lige øst herfor – i Suwalki-gebiet), og så er der de allestedsnærværende hollandske autocampere og enkeltbilister. Dog så jeg i dag en konvoj af 12-15 belgiske autocampere. De har nok været i de baltiske lande.

Lørdag, den 9. juli: 160 kilometer – 11 timer. Fra Augustow til Birstonas (Litauen).
Af sted kl. 09.30 efter en udmærket morgenmad med gode varme polske pølser. Kørte mod Suwalki, som viste sig til min overraskelse at være en blomstrende by med industrier og så videre.
Årsagen er, at den ligger på Via Baltica, der går fra Tallinn over Pärnu, Riga, Kaunas, Suwalki til Warszawa – og denne Via Baltica udgør ét af Europas vækstcentre for tiden. Litauen havde alene sidste år 9 % vækst i BNP, så måske har væksten været højere her. Ned ad Via Baltica kommer det ene lange træk af store lastbiler efter det andet. Der er langt flere lastbiler end personbiler. Men Via Baltica er god, rigtig god. Den er også i høj grad medfinansieret af EU. Og så har den mine elskede cykelstriber – mødte da også 2-3 andre turcyklister. Ingen problemer ved grænsen til Litauen. Da jeg kom til byen Mirajampole lykkedes det mig endelig at finde en hæveautomat, Skornas bankas. Hævede 800 litas. Forlod Via Baltica i Mirajampole og kørte mod Vilnius. Men på denne vej er der næsten ingen byer – eller for den sags skyld nogen butikker. Da jeg drejede af i Mirajampole, var jeg blevet træt og ønskede bare at stoppe – men der var ingen hoteller eller B&Bs. Så der var ikke andet at gøre end at klø på. Det gjorde jeg så. Efter 20-30 km fik jeg det bedre igen – og så gik det godt. I den første større by Prienai var der ikke så meget som skyggen af overnatningsmuligheder. Et par elskværdige unge damer mente, at der i en kurby, Birstonas, syv kilometer længere fremme ved Njemenfloden (Nemunas), skulle være et par hoteller. Først kunne jeg ikke finde dem, men da jeg kort efter gjorde holdt ved et lille spisested for at spise, fortalte den unge dame, at der fandtes to hoteller i kurbyen – og gav mig navnene på dem. I øvrigt rørende billig mad: Rødbedesuppe, ½ l Kalnapilis (Ja, fra Royal Unibrew), en plankebøf med mos og grøntsager og en kop kaffe: 12 litas= 25 kr. Jeg efterlod flere litas i drikkepenge som tak for god behandling.
Indlogeret på hotel ”Audenis” – 90 litas m. morgenmad. Glimrende og meget nyt og meget rent hotel. Og så opdagede jeg, at jeg var en time bagud – Litauen har samme tid som Finland.
Hvilke forskelle er der så til Polen:
1) Litauerne er meget bedre til engelsk end polakkerne (bagsiden er, at de mange polske gloser, jeg har lært, ikke er meget bevendt – og dog: Te hedder ”herbata” på polsk – og ”arbata” på litauisk) Kaffe hedder på polsk ”kawa” – på litauisk ”kava”. 500 års fælles historie fornægter sig ikke.
2) Det sydlitauiske landbrug er nærmest ikke eksisterende. De fleste arealer ligger hen som udyrkede og uafgræssede græsmarker. Den mest aktive del af landbruget er det litauiske høslætsbrug, der aktiverer hestedrevne høvendere, hestedrevne høriver, hestetrukne hølæs (virkelig en ”attraktion” på Via Baltica sammen med alle de store lastbiler) og høstakkende litauiske mænd og kvinder samt en masse ”viltre” storke, der følger i kølvandet på høslåmaskinerne.
3) De litauiske mænd kører endnu mere aggressivt bil end polakkerne. Så sådan en lørdag aften var der en masse trafikpoliti, der stoppede en masse biler – nok for at høre, hvor meget føreren havde drukket. Som man vel siger i UK: ”The Police really had a field day”.

Hans Vilhelm Møller


Twardowska & Spangshus

Retur til: Dine rejseindtryk fra Polen