- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Małopolska
Rabka-Zdrój

Rabka. Kurparken (Polen)
Fra Kurparken (Park Zdrojowy) i Rabka


Afstande i km: Zawoja 41 v, Maków Podhalański 27 nv, Sucha Beskidzka 32 nv, Wadowice 53 nv, Jordanów 13 nv, Myślenice 36 n, Kraków 63 n, Wieliczka 57 nø, Bochnia 74 nø, Dobczyce 41 nø, Mszana Dolna 15 nø, Niepołomice 68 nø, Limanowa 43 nø, Nowy Targ 19 sø, Szczawnica 60 sø, Zakopane 40 s.
Indbyggertal:

Beliggenhed og historie:

Byen Rabka ligger i en bjergdal ved floden Raba, i en højde af 500-560 m.o.h. Byen er omgivet af bjergområder, mod nordvest Beskid Makowski, mod nord og øst Beskid Wyspowy, mod sydøst Gorce og mod sydvest Beskid Żywiecki. Umiddelbart nord for Rabka hæver sig bjerget Luboń Wielki (1023 m). Byens højdeforhold og beliggenhed, beskyttet af bjergene, skaber et gunstigt mikroklima, som Rabka som kursted har nydt godt af.
Kurbyen Rabka's historie hænger sammen med de her forekommende saltkilder og går tilbage til 1230'erne. På den tid fik cistercienserklostret i Szczyrzyc ejendomsret til stedet og ret til at udvinde salt til brug for klostret. Krønikeskriveren Jan Długosz omtaler et dokument, udstedt i 1254 af kong Bolesław den Ærbare, der omtaler denne ret til saltudvinding. I denne forbindelse bruges stednavnet Rabka for første gang, nemlig i formuleringen "Sal in Rabschyca". I 1382 blev Rabka frataget klostret af (den polske) kong Ludwik af Ungarn. I den følgende tid var landsbyen og senere byen Rabka på mange forskellige hænder. I 1858 gennemførtes den første kemiske analyse af Rabka-saltets egenskaber og følgerne af dets anvendelse hos den lokale befolkning. Man konstaterede bl.a., at det indeholdt jod og brom i en imponerende koncentration. På grundlag af undersøgelserne oprettedes de første kurbade. Herefter udvikledes byen som kursted med kurfaciliteter, pensionater og sanatorier. I 1889 oprettedes den første koloni for børn og i de første årtier i det 20.årh. og siden i mellemkrigstiden opnåede Rabka et internationalt ry som kurby for børn. I 1939 var antallet af kurgæster 30.153. Efter 2.verdenskrig blev Rabka bl.a. kendt som et center for helbredelse af tuberkulose blandt børn. Helsefaciliteterne blev udvidet og der blev anlagt en ny kurpark. Siden 1996 har Rabka-Zdrój båret ærestitlen "Verdens Børneby".


Turistattraktioner

Kurbyen
med sanatorier, hoteller m.v.

Rabkoland:
Underholdningsparken "Rabkoland" er for hele familien, men dog især for børnene. Her findes masser af tilbud: karruseller, safari, minimotorcykler, bassin og meget mere. Parken ligger i selve byen, ved ul. Podhalańska, en sidegade til den nord-sydgående Zakopiańska-gade.

Jernbanemuseum:
Jernbanemuseet i Chabówka nær Rabka.

Svømmehallen og Friluftsbadet.

Kurparken
- i byens centrum. Her findes en legeplads for børn, tennisbaner m.m.

Rabka. Ved kurparken (Polen)
Ved Kurparken

Amfiteatret:
Her afholdes - især om sommeren - mange arrangementer: underholdning, koncerter, andre kulturelle arrangementer.

Museet for Smilets Orden
Et enestående museum for en orden der tildeles af børn til voksne som tak for deres arbejde for børnenes sag. Findes i "Rabkoland".

Władysław Orkan-museet
rummer bl.a. samlinger af folkelige skulpturer og glasmaleri.

Dukketeatret:
Dukketeatret "Rabcio" findes på ul.Orkana 24.

Rabka
Hestetrukken taxa i Rabka


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:
Internetowa Baza Noclegowa. Rabka Zdrój
Oferta turystyczna


Andre sider om Rabka:

Rabka-Zdrój


Retur til: Małopolska

Copyright © 1997 Twardowska & Spangshus