- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Pommern
Pruszcz Gdański


Afstande i km: Kościerzyna 53 sv, Kartuzy 39 nv, Gdańsk 12 n, Nowy Dwór Gdański 38 sø, Elbląg 59 sø, Malbork 56 sø, Tczew 24 sø.
Indbyggertal: 29.034 (2014)

Beliggenhed og historie:

Pruszcz Gdański ligger i Pommern, umiddelbart syd for Gdańsk, som den reelt er sammenbygget med.

Omkring 700 år før vores tidsregning var den nuværende bys område allerede beboet. I Romerrigets tid var der en betydelig handel mellem dette område og bl.a. Rom. En af de vigtigste eksportvarer fra denne del af det nuværende Polen var rav. Tidligere havde denne boplads adgang til havet via Wisła-flodens daværende munding. Den senere opståede by Gdańsk overtog funktionen som havneby.
Da korsridderordenen i middelalderen havde sin glansperiode, investerede ordenen en del i bebyggelsen Pruszcz for at gøre den til center for levering af nødvendige varer til den befæstede by Gdańsk. På den måde spillede Pruszcz gennem flere århundreder en underordnet rolle i forhold til Gdańsk. I 1800-tallet skete der - under preussisk styre - en frigørelse fra båndene til Gdańsk. Der igangsattes moderniseringer samt forbedring af infrastrukturen; i 1879-81opstod en sukkerfabrik i Pruszcz - det var den største industrivirksomhed i dette område. Efter 1.verdenskrig indgik byen i det område, der hed Fristaden Gdańsk - oprettet 1920. Fristaden blev dog i 1939, efter den tyske besættelse af Polen, indlemmet i det tyske rige. Den 24.marts 1945 blev byen indtaget den sovjetiske hær. Påfølgende blev den tidligere fristad indlemmet i Polen.


Turistattraktioner:

Seværdigheder i udvalg:

Det Hellige Kors' Ophøjelses Kirke
opførtes ca.1367 i gotisk stil. 1585-1945 var det en kirke for den protestantiske menighed, efter 1945 igen en katolsk kirke.

Radunia-kanalen
Kanalen udgår fra floden Radunia i den vestlige udkant af Pruszcz og løber over en strækning på 13,5 km - næsten direkte mod nord. Den har sit udløb i floden Motława i Gdańsk. Kanalen blev oprindeligt bygget 1330'erne af korsridderne, men er siden udvidet. Formålet med den var fra begyndelsen dels at forsyne byen Gdańsk og borgen her med frisk drikkevand, dels at drive den Store Mølle i Gdańsk, dels at forsyne voldgraven med vand. I 1800-tallet begyndte man at udvide kanalen med henblik på at kontrollere vandmængden og undgå oversvømmelser. I juli 2001 efter voldsomme skybrud skete der dog alligevel en oversvømmelse, idet voldene blev gennembrudt og dele af Gdansk stod under vand.

Sukkerfabrikken fungerede fra 1881-2004. Det store område med de enorme bygninger er nu med alle afdelinger og funktioner tilgængeligt for interesserede.


Omegnen:

Vandløb:
Floden Radunia og Radunia-kanalen.
Floden og kanalen Czarna Łacha. Meget populær blandt lystfiskere.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame


Pruszcz Gdański
Andre internetsider og kilder:

Pruszcz Gdański

Retur til: Pommern

Copyright © 2016 Spangshus