- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Pommern
Gdańsk

Gdańsk. Długi Targ
Fra Długi Targ i Gdańsk

Afstande i km: Szczecin 348 sv, Świnoujście 341 v., Koszalin 197 v., Olsztyn 156 sø., Elbląg 58 sø, Warszawa 339 sø., Grudziądz 120 s, Bydgoszcz 167 s., Toruń 181 s.
Lokalområdet: Kościerzyna 59 sv, Kartuzy 35 v, Żukowo 22 v, Rumia 40 nv, Reda 44 nv, Wejherowo 52 nv, Puck 59 nv, Władysławowo 68 nv, Sopot 13 nv, Gdynia 17 nv, Jastarnia 87 n, Hel 101 n, Stegna 35 ø, Sztutowo 39 ø, Nowy Dwór Gdański 41 sø, Sztum 79 sø, Malbork 57 sø, Tczew 41 sø, Pruszcz Gdański 12 s, Starogard Gdański 55 s.
Indbyggertal: ca. 456.600 (2007)

Beliggenhed og historie:

Gdańsk er beliggende i det nordlige Polen, på Østersøkysten, dvs. ved Gdańsk-bugten. Gdańsk er den sydligste af byerne i det såkaldte Trójmiasto (Trebyen), dvs. de tre tæt sammenliggende byer: Gdańsk, Sopot og Gdynia. Det grønne område vest for de tre byer og øst for den nord-sydgående hovedvej/motorvej er udlagt som landskabspark: Trójmiejski Park Krajobrazowy. Byen er anlagt ved floden Wisła ved dennes udløb i Gdańsk-bugten (Martwa Wisła) og ved Motława-flodens udløb i Wisła.

Gdańsk er hovedbyen i det østlige Pommern (Pomorze Gdańskie) . Byen har ca. 456.000 indbyggere og er dermed den sjettestørste by i Polen. Efter de arbejderprotester i Gdańsk i december 1970, der blev kvalt i blod, førte strejkerne i august 1980 ved værftet i Gdańsk og andre virksomheder i området til skabelsen af den første frie fagbevægelse indenfor det sovjetiske imperium: NSZZ "Solidarność" ("Solidaritet"), hvilket igen var medvirkende til afskaffelsen af kommunismen og Polens genvindelse af selvstændighed i 1989. Herefter fulgte snart frigørelsen i de øvrige østeuropæiske lande. I Gdańsk begyndte afviklingen af det kommunistiske system.
Byen er sæde for landskontoret for NSZZ "Solidarność" samt adskillige højere læreanstalter, herunder et universitet og en polyteknisk læreanstalt. Gdańsk er et væsentligt økonomisk og kulturelt center, der rummer mange turistattraktioner i europæisk særklasse.
Byens nuværende navneform Gdańsk kan føres tilbage til det gammelslaviske Gdaniesk; benediktinermunken Jan Kanapariusz omtalte i 999 byen som Gyddanyzc urbs, en form, der også går tilbage til Gdaniesk; i andre latinske dokumenter omtaltes byen som Gedania/Gedanum eller Dantiscum; på det lokale slaviske mindretalssprog, kaszubisk, hedder byen Gduńsk; på tysk er byen kendt som Danzig.

Byens lufthavn hedder Port Lotniczy Gdańsk im. Lecha Wałęsy (opkaldt efter den tidl.præsident). Lufthavnen ligger nær landsbyen Rębiechowo på adressen ul.Słowackiego 200, dvs. vest for Gdańsk (og vest for motorvejen). Fra lufthavnen er der 12 km til Gdańsk. Der er direkte busforbindelse til hovedbanegården i Gdańsk.

Den første oplysning om Gdańsk i de historiske krøniker er dateret den 27.marts 997, et tidspunkt, der følgelig regnes som byens fødselsdato. Helt fra begyndelsen har Gdańsk på grund af sin beliggenhed opretholdt mangfoldige kontakter til flere nationer. Her krydsedes handelsvejene mellem det nordlige og sydlige Europa, mellem øst og vest. I 1361 blev Gdańsk fuldgyldigt medlem af Hanseforbundet, handelssammenslutningen af nordeuropæiske byer. Hansestæderne virkede indenfor forbundet for lige rettigheder, fælles enheder for regler og valuta, gensidig nedsættelse af afgifter og fælles bekæmpelse af konkurrence. Bysammenslutningen blev også grundlagt for bedre at kunne sikre, at handel og transport foregik uden hindringer fra pirater til søs og landevejsrøvere til lands.
De privilegier, som den polske konge, Kazimierz Jagiellończyk, havde givet byen, sammen med forbindelserne til dens naturlige bagland, Wisła-flodens enorme flodbækken, skabte i Gdańsk en by, hvorom man sagde, at den var Europas kornkammer.
I det 15. og 16.århundrede brødfødte Gdańsk Europa. Hvert år mellem februar og november anløb over 2000 skibe byens havn for at afhente varer, der var ankommet hertil ad flodvejen fra det indre Polen. På denne tid, der også kaldes byens guldalder, passerede ca. 75 % af hele den polske eksport gennem Gdańsk. 300 lagerbygninger i flere etager blev fyldt med polsk korn, som Europa ventede på. Den samlede længde af havnekajerne oversteg længden af kajerne i London. Kranen i Gdańsk havn - i dag et af de mest populære elementer i bybilledet - var til ind i det 19.årh. den største havnekran i Europa.
Det var også her i Gdańsk, i september 1939, at den 2.verdenskrigs helvede begyndte, en krig, der skulle virkeliggøre Hitlers vanvittige planer om at omskabe Europa og den halve verden til et "tusindårigt" Tredie Rige.
I byens blomstringstid boede der her tyskere, polakker, hollændere, flamlændere, skotter, englændere, skandinaver, russere, tjekker, slovakker, ungarere, franskmænd og italienere, der tilsammen skabte et flerkulturelt bysamfund.
Efter 1.verdenskrig blev det ved Versailles-traktaten besluttet, at Gdansk skulle være fristad (et autonomt byområde), men dog dele toldområde med Polen. Allerede i 1920 opstod der konflikter mellem bystyret og de polske myndigheder og en heraf følgende økonomisk konflikt med den polske stat. Derfor blev den polske eksport påfølgende ledt uden om selve Gdańsk og via den specielt byggede havn i Gdynia.
2.verdenskrig var en katastrofe for byen og ikke mindst for det historiske bycenter. Det var en langtrukken tragedie, der påbegyndtes med de allieredes luftangreb i juni 1942, fortsattes med gadekampe i marts 1945 og ødelæggelser forårsaget af den sejrrige Røde Hær og afsluttedes med virkninger af efterårs- og vinterstormene i 1945-46.
Ved krigens slutning, da fronten nærmede sig, flygtede flertallet af byens indbyggere. Tilbage i byen blev hovedsagelig ældre mennesker, kvinder og børn. I løbet af de første par år efter krigen blev også de forflyttet til Tyskland. En næsten fuldstændig udskiftning af befolkningen fandt sted. Nogle få tusinde mennesker, nemlig byens polske befolkning forblev i Gdańsk. I den tyske befolknings sted ankom folk fra de tidligere polske østområder samt fra Pommern og det centrale Polen.
Lige efter krigen var det endnu ikke afgjort, om man skulle genopbygge byens centrum i dens historiske form eller skabe en helt ny by. Heldigvis sejrede det standpunkt, at man burde genskabe byen i dens historiske form.


Turistattraktioner:

Hovedbyens Rådhus (Ratusz Głównego Miasta; ty.: Rathaus der Rechtstadt)
Denne rådhusbygning er det mest fremragende og værdifulde, verdslige bygningsværk i den indre by, oprindeligt sæde for byens myndigheder. Rådhuset blev bygget mellem 1379 og 1492.
Efter at korsridderne havde påført byen store ødelæggelser i 1308, begyndte det normale liv igen og blev fremmet af de særlige rettigheder, som byen fik tildelt af korsriddernes stormester, Winrich von Kniprode, i 1378. Den første fase i bygningen af rådhuset forløb mellem 1379 og 1382. Den næste byggeperiode var i årene 1454-57, i hvilken periode byen fik besøg af den polske konge, Kazimierz Jagiellończyk. Kongen bekræftede byens hidtidige privilegier og forordnede, at der blev tilføjet en krone i byens våben.
Bygningens 80 meter høje tårn er forsynet med et hjelmtag, skabt af mester Dirk Daniels; taget krones af en forgyldt metalstatue af kong Zygmunt August. De tre fløje omkring den nuværende gård er afsluttet i årene 1593-96.
Mod slutningen af det 16.årh. blev bygningen udsmykket med et solur, der er forsynet med den latinske sentens: "Umbra sunt dies nostri" (En skygge er vore dage). Rådhuset nedbrændte i 1945; dets genopbygning afsluttedes i 1970. Bygningen er nu sæde for Historisk Museum for Byen Gdansk.
Husets indre er holdt i den stil, der kaldes nederlandsk manierisme. Det smukkeste rum er den Store Rådssal, også kaldet den Røde Sal, der anses for et af de mest fremragende eksempler på rådhusinteriør fra nyere tid. Salens udsmykning skyldes sådanne mestre som Hans Vredeman de Vries, Izaak van den Blocke og Simon Herle. Salens loft er smykket med 25 billeder af Izaak van den Blocke af symbolsk karakter. Det berømteste af disse er "Apoteoza Gdańska".


Długi Targ med Hovedbyens Rådhus i baggrunden

Den Gamle Bys Rådhus (Ratusz Starego Miasto; ty.: Rathaus der Altstadt)
blev bygget i årene 1587-95 af Antoni van Opbergen. Bygningen er et eksempel på god, manieristisk flamsk arkitektur. Indvendigt er de allegoriske billeder fra det 17.årh. bevaret; billederne på væggene skyldes en kunstner fra Gdańsk: Adolf Boy, mens billederne i loftet er fra den schlesiske kunstner Herman Han's værksted. Bygningen er nu sæde for Det Baltiske Kulturcenter.

Gdańsk. Den Gamle Bys Rådhus
Den Gamle Bys Rådhus. - Kilde: www.gdansk.pl, Urząd Miejski w Gdańsku.

Ulica Długa og Długi Targ ("Langegade" og "Langetorv")
der ligger i forlængelse af hinanden, hører til de allersmukkeste gader i Gdańsk. Gaderne forløber vinkelret på Motława-floden fra Złota Brama (Den Gyldne Port) til Zielona Brama (Den Grønne Port). Her boede byens allerrigeste borgere, og næsten hvert hus har sin egen, interessante historie. De ældste, bevarede huse stammer fra middelalderen, men de fleste bygninger er dog fra senere århundreder. Husene i Długa-gaden er typiske Gdańsk-huse med smalle facader, kronet med frontgavle eller kamtakkede gavle.

Gdańsk. Ul.Długa set mod øst, mod rådhuset
Ul.Długa set mod øst, mod rådhuset

Gdańsk. Parti fra nordsiden af ul.Długa, til højre anes rådhuset
Parti fra nordsiden af ul.Długa, til højre anes rådhuset

Brama Zielona (Den Grønne Port)
Gennem portbuerne i Brama Zielona passerer man fra Długi Targ ud til bredden af Motława. Før denne repræsentative bygning blev rejst, stod på dette sted den ældste port i byen, Koga-porten fra det 14.årh. I årene 1564-68 blev den gamle port revet ned og i stedet opførte man - i årene 1568-71 - den nuværende prægtige, manieristiske bygning. Byggeriet af Brama Zielona blev ledet af Regnier af Amsterdam og Hans Kramer fra Dresden og bygningen blev opført som gæstebolig for besøgende statsoverhoveder.

Gdańsk. Brama Zielona
Brama Zielona

Brama Złota (Den Gyldne Port)
blev bygget i årene 1612-1614 i renæssancestil og efter tegning af Abraham van den Blocke. Stenskulpturerne, der smykker bygningen, er udført af Piotr Ringering og er allegoriske fremstillinger af borgerdyderne besindighed, retfærdighed, fromhed og enighed.

Gdańsk. Ulica Długa set mod vest mod Brama Złota og bag denne Fængselstårnet
Ulica Długa set mod vest mod Brama Złota og bag denne Fængselstårnet (Wieża Więzienna)

Brama Wyżynna (Højlands-porten).
Ved denne port begynder den såkaldte "Kongevej", der fortsætter i - og især består af - gaderne Ulica Długa og Długi Targ og afsluttes ved Brama Zielona. Byggeriet af porten blev ledet af Hans Kramer fra Sachsen, og den blev opført som et led i de nyere befæstninger, der rejstes i årene 1574-76 langs byens vestgrænse. Porten fik sin nuværende form ved en ombygning i 1588, der blev forestået af flamlænderen Willem van den Blocke.

Wielka Zbrojownia (Det store Tøjhus / Arsenalet)
En voksende krigstrussel fra svensk side fik byens borgere til at forberede sig ved at bygge et arsenal til oplagring af krigsmateriel. Bygningen blev opført i 1602-1605, tegnet af en berømt, lokal arkitekt fra den tid, nemlig Antoni van Opbergen, og bygget af røde, hollandske mursten, smykket med dekorationer udført i sandsten og rige forgyldninger. Wielka Zbrojownia ligger på ul.Tkacka men med facade mod og med udsigt op ad Piwna-gaden.

Gdańsk. Ul.Piwna og Wielka Zbrojownia
Den vestlige ende af ulica Piwna med Wielka Zbrojownia

Uphagen's hus. Ul.Długa 12.
Bygningen, der nu rummer en afdeling af Historisk Museum for byen Gdańsk, blev købt i 1775 af Johann Uphagen (1731-1802), en kendt købmand og rådsherre. Han ansatte bygningsmester Johann Benjamin Dreyer til at forestå en gennemgribende ombygning. I oktober 1779 flyttede han ind i det nye hus sammen med sin familie. De indvendige arbejder tog dog flere år og først i januar 1787 kunne Uphagen modtage gæster i sin salon. Uphagen blev boende i huset til sin død. I 1981 overgik huset til museumsformål som en del af det byhistoriske museum. I juni 1998 blev huset tilgængeligt for besøgende. Uphagen's hus er et vidnesbyrd om byens storhedstid. I sin tid var det ét af mange prægtige borgerhuse; i dag er det det eneste, man som turist kan bese for ved selvsyn at få et indtryk af borgerligt interiør fra slutningen af det 18.årh.

Dwór Artusa (Artus-gården). Długi Targ 45
Bygningen er oprindeligt fra det 14.årh., men efter en brand fik den sin nuværende udformning i 1477. Facaden er ombygget af Abraham van den Blocke. Den manieristiske portal smykkes af medaljoner med kongeportrætter. Gårdens repræsentative indre rummer bl.a. en enorm, 12 meter høj kakkelovn i renæssancestil, et værk af Georg Stelzener fra midten af det 16.årh., dekoreret med kakler, malet af mesteren Jost, hvorpå er afbildet samtidige europæiske herskere, deres våben, personificerede dyder m.m. Bygningen var mødested for byens førsteborgere.

Gdańsk. Artus-gården (Dwór Artusa) på Długi Targ
Artus-gården (Dwór Artusa) på Długi Targ

Złota Kamienica (Det gyldne hus). Długi Targ 41/42.
er en af de smukkeste bygninger i Gdańsk. Det nuværende hus blev bygget til købmand og borgmester Jan Speymann. Det blev opført før 1609 efter tegninger af Abraham van den Blocke, der også var mester for en del af de skulpturer, der smykker bygningen, og hvis afslutning ligger omkring 1618. Husets berømmelse skyldes især den smukt udformede facade.

Neptun-springvandet (Fontanna Neptuna). Długi Targ,
der har stået på Długi Targ foran Dwór Artusa siden 1633, er blevet et symbol på Gdańsk. Initiativtager til springvandet var borgmester Bartłomiej Schachmann. Neptun-skikkelsen symboliserer byens forbindelse med havet. Figuren blev modelleret af Peter Husen og Johann Rogge, og den blev støbt i Augsburg i 1615. Det samlede springvandsanlæg var tegnet af Abraham van den Blocke.

Gdańsk. Neptun-springvandet
Neptun-springvandet på Długi Targ

Maria-gaden (Ulica Mariacka)
er utvivlsomt en af de smukkeste gader i Gdańsk. Ulica Mariacka går fra Maria-kirken (Kościół Mariacki) til gaden Długie Pobrzeże, der løber langs floden Motława. Før Długie Pobrzeże afsluttes gaden med den middelalderlige (ca. 1485) Maria-port (Brama Mariacka). Gaden er et glimrende eksempel på tidligere tiders byggestil i Gdańsk med specielle trappeopgange og smalle, rigt dekorerede husfacader. Husene ejedes i sin tid af rige købmænd og guldsmede. Gadens maleriske sceneri har i århundreder inspireret forfattere og malere og har også dannet baggrund for filmoptagelser.

Gdańsk. Brama Mariacka (Maria-porten) set fra Długie Pobrzeże langs floden
Portåbningen i Brama Mariacka (Maria-porten) set fra Długie Pobrzeże langs floden

Gdańsk. Ul.Mariacka set mod Maria-kirken
Ul.Mariacka set mod Maria-kirken

Długie Pobrzeże
er en gågade der strækker sig langs Motława-floden, hvor man finder en række af gamle, gotiske portbygninger: Brama Krowia (Kvægporten) fra det 14.årh., Brama Chlebnicka (Brødporten) fra det 15.årh., Brama Mariacka (Maria-porten) fra det 15.årh. og Brama Św.Ducha (Helligåndsporten) samt den berømte havnekran (Żuraw).

Gdańsk. Gaden Długie Pobrzeże set fra Zielony Most (Den grønne Bro)
Gaden Długie Pobrzeże set fra Zielony Most (Den grønne Bro)

Kranen ved Motława (Żuraw nad Motławą)
der udfyldte to funktioner: som havnekran og som byport, fik sin nuværende udformning i 1442-1444. I bygningens indre findes et enormt hjul af træ, der blev drevet rundt af menneskekraft. Kranen blev ikke blot brugt til ladning og losning, men også til rejsning af skibsmaster. Kranen er i dag ét af de kendteste og mest fotograferede motiver fra Gdańsk.

Gdańsk. Ved Motława. Tv. portbygningen Brama Mariacka flankeret af to tårne, centralt kranbygningen
Ved Motława. Tv. portbygningen Brama Mariacka flankeret af to tårne, centralt kranbygningen

Den Store Mølle (Wielki Młyn)
blev bygget i midten af det 14.årh. ved Radunia-kanalen og var den største af korsriddernes investeringer i Gdańsk. Bygningen forbandt tre funktioner: som mølle, lagerbygning og bageri. Møllen var forsynet med 18 vandhjul; hvert hjul målte 5 meter i diameter. Mølleanlægget var en meget stor teknisk præstation i sin tid.

Maria-kirken (Kościół Mariacki)
der er én af de største murstenskirker i verden, opstod i flere byggeetaper i årene 1343-1502. Kirkens længde er 105,5 meter og bredden er 66 meter. Tårnets højde er 77,6 m. I kirken findes flere glimrende kunstværker fra middelalderen og baroktiden, bl.a. en pietá i sten fra ca. 1410, en kopi af "Das jüngste Gericht", et maleri af Hans Memling fra 1472, et astronomisk ur udført i 1464-1470 af Hans Düringer og hovedalteret, der stammer fra 1510-1517.

Gdańsk. Ul. Piwna og Maria-kirken
Ulica Piwna og Maria-kirken

Det kongelige Kapel (Kaplica Królewska)
Kapellet blev grundlagt på initiativ af kong Jan III Sobieski og skulle tjene som et midlertidigt gudshus for katolikkerne i Sankt Maria sogn, hvor protestanterne på det tidspunkt var dominerende. Bygningen blev opført 1678-81 af bygningsmester Barthel Ranisch efter tegning af kongelig arkitekt Tylman van Gameren. Barokskulpturerne på facaden er skabt af Andreas Schlüter. Fængselstårnet og Torturkammeret er to imponerende gotiske bygninger fra middelalderen. Bygningerne, der er forbundet med hinanden, ligger mellem Højlands-porten og Den gyldne Port. Torturkammeret med bøddelens residens blev ombygget i 1593 af Antoni van Opbergen, mens fængselstårnet blev forhøjet og fik sit nuværende udseende i 1508-09.

Sankt Nikolaj Kirke (Kościół św. Mikołaja)
der er den ældste kirke i Gdańsk, blev opført i slutningen af det 12.årh. I 1227 overlod den pommerske fyrste, Świętopełk, kirken til dominikanerordenen. En klosterbygning blev tilføjet omkring 1348. Som den eneste undgik denne gotiske bygning ødelæggelser som følge af krigshandlinger. Tårnet blev forhøjet i det 15.årh. I kirkens indre findes et rigt udstyr i tidlig barokstil.

Mindesmærket for Ofrene fra December 70 (Pomnik Ofiar Grudnia 70)
der står ved indgangen til værftet i Gdansk og domineres af tre store kors (42 meter høje), er et mindesmærke for de værftsarbejdere, der blev dræbt under strejken i 1970.

Gdańsk. Mindesmærket for de i 1970 omkomne værftsarbejdere
Mindesmærket for de i 1970 omkomne værftsarbejdere. - Kilde: www.gdansk.pl, Urząd Miejski w Gdańsku

Det Centrale Søfartsmuseum (Centralne Muzeum Morskie)
Museets hovedopgave er at belyse og dokumentere udviklingen indenfor polsk søfart, både tekniske, kulturelle og andre aspekter.

Det Arkæologiske Museum (Muzeum Archeologiczne)
Museets hovedopgave er konservering af og forskning vedrørende arkæologiske emner, især i Gdańsk-området.

Nationalmuseet (Muzeum Narodowe)
ved ul.Toruńska har til huse i det tidligere franciskanerklosters bygning; fra 1558-1817 var bygningen hjemsted for Akademisk Gymnasium og derefter for bymuseet. I Nationalmuseet findes bl.a. samlinger af gotisk maleri og skulptur, malerkunst i Gdańsk i det 16.-17.årh. og håndværk i Gdańsk.

Westerplatte
Det polske, befæstede militærdepot på halvøen Westerplatte i Gdansk blev den 1.september 1939 angrebet af tyske styrker; angrebet, der indledte den Anden Verdenskrig, begyndte med beskydning af Westerplatte fra det tyske krigsskib "Schleswig-Holstein". De polske soldater på Westerplatte holdt stand i 7 dage, inden de måtte overgive sig. I 1966 rejstes et mindesmærke på stedet.

Oliwa:
Lokaliteten Oliwa blev den 1.juli 1926 indlemmet i byen Gdańsk.

Klostret i Oliwa
Den første omtale af stednavnet Oliwa vedrører grundlæggelsen af cistercienserklostret i 1186. Munkene fik dengang tildelt flere bebyggelser, herunder Oliwa, af den pommerske fyrste Sambor I.
Abbediet i Oliwa opstod som et kloster af Clairvaux-linien. Oliwa var datterkloster af klostret i Kołbacz (grundlagt 1173), der igen var datterkloster af Esrom (Esrum) kloster i Danmark (grundlagt 1153).
Oliwa blev således gennem flere århundreder en klosterlandsby.
I forbindelse med grundlæggelsen af klostret ankom en gruppe cisterciensere fra Kołbacz til Oliwa. Gruppen blev ledet af danskeren Bernard Dithard, der også blev den første abbed i Oliwa. Klostret i Kołbacz (hvis moderkloster var Esrom i Danmark) var endnu for ungt og for lille til selvstændigt at sende et stort antal munke til det nye kloster; derfor er det sandsynligt, at størstedelen af munkene kom fra Danmark.
Cistercienserordenen. En dansk-polsk forbindelse (Esrum - Kołbacz - Oliwa)

Oliwa Domkirke (Katedra Oliwska)
er tilegnet den Hellige Treenighed, Jomfru Maria og Sankt Bernard og blev opført som cistercienserordenens gudshus i det 13.årh. Efter en stor brand i 1350 blev kirken genopbygget i gotisk stil og har bestået uden større ændringer indtil idag. Kirken er treskibet og bygget over en korsform. Bygningen er 107 meter i længden og dermed den længste kirke i Polen. Kirkens inventar blev ødelagt ved en brand i 1577; det, der nu kan ses, stammer fra baroktiden.
Oliwa-orglet: Domkirken prydes ikke mindst af det pragtfulde rokoko-orgel fra 1763-1788. På byggetidspunktet var orglet det største af sin art i Europa. Bygningen af det store orgel i klosterkirken er forbundet med den daværende abbed Jacek Rybiński's navn. Han var med til at skabe et kor og et orkester ved klostret, og i forlængelse heraf blev der i 1748 truffet en beslutning om at bygge et nyt orgel. I 1758 ankom den første af orgelbyggerne, Jan Wilhelm Wulff fra Orneta.

Gdańsk. Oliwa Domkirke
Oliwa Domkirke. - Kilde: www.gdansk.pl, Urząd Miejski w Gdańsku

Abbedens Palæ (Pałac Opatów w Oliwie)
Bygningen rummer i dag en afdeling for moderne kunst under Nationalmuseet.

Gdańsk. Abbedens Palæ
Abbedens Palæ. - Kilde: www.gdansk.pl, Urząd Miejski w Gdańsku

Oliwa-parken
Den nuværende Park Oliwski opstod i det 18.årh. på det areal, hvor den tidligere klosterhave befandt sig. I parken kan man se planter, der er bragt hertil fra næsten hele verden. Man kan også beundre alpinariet, orangeriet m.m.


Omegnen:

Attraktioner i omegnen, se bl.a.:
Sopot
Gdynia
Kartuzy
Korsridderborge og bispeborge i det nordlige Polen


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Generelle links vedr. indkvartering:

Where to stay


Spisesteder:

Where to eat


Gdańsk. Andre sider og kilder:

Gdańsk
(Bystyrets officielle side. - På polsk, engelsk, fransk, tysk og russisk)
Mapa gdańskich zabytków
(Kort over seværdigheder i bymidten)
Gdańsk - Danzig (tysk)
Interaktywny plan Gdańska
(Interaktivt kort over Gdańsk)
Danzig/Gdańsk online
(Om fristaden Danzig/Gdańsk 1919-1939)
Trójmiasto: Gdańsk, Sopot, Gdynia
Andre byer i Trójmiasto:
Sopot
(polsk, engelsk, tysk, fransk, russisk)
Gdynia
(polsk, engelsk, tysk, svensk, dansk, fransk, russisk, spansk)

Gdańsk. Plan miasta. Skala 1:15 000. PPWK, 1997.
Trójmiasto. Plany miast.
Polen. Gdańsk, Sopot, Gdynia. Warszawa, POT, 2004.


Retur til: Pommern

Copyright © 1997 Christian Spangshus