Turist i Danmark

Amalienborg i København. Christian IX’s Palæ, regentens residens. – Bahnfrend, Christian IX’s Palæ, 2019 (01), CC BY-SA 4.0

KONGERIGET DANMARK

Kongeriget Danmark består af det egentlige Danmark, Færøerne og Grønland.
Færøerne og Grønland var oprindeligt kolonier, senere blev de integreret i Danmark som amter, og senest er de blevet områder med udstrakt selvstyre indenfor det danske rigsfællesskab. De har således eget parlament og egen regering men har stadig deres egne repræsentanter i det danske Folketing.

Færøerne og Grønland har siden den tidlige middelalder været knyttet til Danmark. I det 20. århundrede har landene gradvist frigjort sig fra Danmark og har i dag et udstrakt selvstyre. Ved folkeafstemninger er en større selvstændighed indført. I Grønland blev hjemmestyret blev indført den 1. maj 1979 og selvstyret den 21. juni 2009. Færøerne er en delvis selvstyrende del af Rigsfællesskabet ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget.
Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om egne forhold som fx fiskeri, bolig, skole, handel, kommunale forhold mv., mens spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og retspolitik er fællesanliggender efter dansk lov. Færøerne og Grønland er med tiden blevet mindre økonomisk afhængige af Danmark, men modtager betydelige midler fra den danske stat. I 2020 modtog Færøerne 641,8 mio. kr. i bloktilskud, mens Grønland modtog 3.911 mio.kr. Oven i dette afholder den danske stat udgifterne til bl.a. retsvæsen og forsvar.

Den danske befolkning er langt større end den færøske og grønlandske. Der bor 5.837.213 mennesker i Danmark (2020), mens der bor 52.967 (2020) på Færøerne og 56.081 (2020) i Grønland. Til sammenligning bor der omkring 50.000 i en middelstor dansk provinsby.

Historie

Det danske riges geografi har ændret sig meget i tidens løb. Meget store landområder er gået tabt i krig.
Bortset fra det kortvarige forhold til England (1013-1014, 1016-1042) drejer det sig om flg. hovedområder:
Skåne.
Skåne, Halland og Blekinge var fra nationens opståen en integreret del af Danmark. Hovedstaden København lå dengang midt i riget. I 1658 blev “Skånelandene” afstået til Sverige.
Slesvig, Holsten og Lauenborg.
I den tidlige middelalder var det almindeligt anerkendt, at Danmarks sydgrænse gik ved floden Ejder, dvs. til og med Slesvig. De senere hertugdømmer Slesvig og Holsten samt Lauenborg var alle tilknyttet Danmark. Alle tre gik tabt til Preussen efter krigen i 1864, dvs. hele området op til Kongeå. I 1920 kom den nordligste del af Slesvig, herefter kaldet Sønderjylland, tilbage til Danmark.
Norge.
Op gennem historien har Norge ofte hørt under eller snarere sammen med Danmark. Fra 1379 var der personalunion mellem Norge og Danmark. Senere kaldtes det fælles kongerige Danmark-Norge. Norge blev endegyldigt skilt fra Danmark i 1814. I den forbindelse forblev de tidligere norske områder Grønland, Island og Færøerne dog under Danmark.
Island.
Island var under Danmark 1814-1918. Fra 1918 var landet i personalunion med Danmark under den danske konge. Fra 1944 var Island en selvstændig republik.
De Vestindiske Øer
Denne koloni blev afhændet til USA i 1917.

Ovenstående gennemgang har den betydning for vore dages turister i Norden, at talrige danske bygningsmindesmærker – borge, slotte, herregårde og byer – fra middelalderen og senere skal findes i Skåne, Halland, Blekinge, Sydslesvig og Norge, altså udenfor det nuværende riges grænser.

Lande